Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Antropologer, atomfysikere, arkæologer, biomedicinere, civilingeniører, dataloger, erhvervsøkonomer, etnologer, installatører, it-genier, farmaceuter, filosoffer, læger, litterater, kemikere, kvantemekanikere, laboranter, matematikere, maskiningeniører, multimediedesignere, retorikere, softwareudviklere, tandlæger, eksperter i performance, teatervidenskab, filmvidenskab, statskundskab osv.

Så værdifulde og velkvalificerede var de angiveligt, de 21.000 syrere, der for fem år siden travede muntert op ad motorvej E45 og E47, uden at den borgerlige regering og justitsminister Søren Pind gjorde noget som helst for at standse dem: en vandrende intelligentsia.

Det var bare om at lukke alle disse mennesker ind i en fart, kom ind, kom ind! Alle Danmarks Manu Sareener, Stine Bosser, radio- og tv-værter stod på tæer for at byde de fremmede velkommen. Asylcentrene hungrede efter klienter. Politifolk satte sig ned på asfalten og legede med børnene; fotografer sværmede om de ædle vilde. Vist var der en midaldrende, hvid dansker, der spyttede, men han blev hængt på hjul og stejle. Alt skulle blive godt med syrerne. Denne gang var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge.

Nu viser det sig imidlertid, at næsten 40 pct. af syrerne har modtaget danskundervisning på samme niveau, som man giver til analfabeter.

Det viser sig ligeledes, at kun hver anden mand og færre end hver femte kvinde er i job i dag, og at resten lever på offentlig forsorg i den royale danske velfærdsstat, der ligesom den svenske, norske, tyske og belgiske er åben for de fleste udefra, hvis bare de kan få venstrefløjen og medierne til at lukke dem ind.

Og det kunne de. Nok en gang. Den borgerlige regering sad på sine hænder, og Dansk Folkeparti nægtede utroligt nok at vælte den. Vi var flere, der opfordrede DF til at gøre netop det, statuere et eksempel, hive tæppet væk under den liberalidiotiske Lars Løkke Rasmussen, men nej. Søren Espersen o.a. skældte ud. Tulle turde ikke. Christiansborg var vigtigere end Danmark.

Det er Kristeligt Dagblad, som bringer den nedslående, men forventelige nyhed. Her foregiver Rasmus Brygger, stifter af noget, der hedder Danmarks Videnscenter for Integration, at være overrasket. Gennem flere år har han advokeret for mere og mere indvandring, senest har han bekendtgjort, at indvandrere skal bevare deres såkaldte integrationsydelse, men nu er han overrasket.

Han indrømmer dog, at den er gal med syrerne, ja, også med dem, og udtaler til avisen:

»I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand.«

Ja, det kan vi, og som man siger: Bedre sent end aldrig, Rasmus.

Gid flere havde lyttet til advarslerne dengang. De overraskede kan ikke påstå, at de ikke blev advaret. De valgte bevidst at overhøre dem og nedgøre dem. Som sædvanlig. Dette har være den normale procedure siden udlændingeloven af 1983. Modstandere af menneskeimport er jo nogle racistiske svin.

Og så kommer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i dag og kalder syrernes historie i Danmark for en fiasko. Deri har han ret, men han kan takke alle sine forgængere, røde som blå, for at have gjort importen af muslimske indvandrere til en kronisk fiasko. En fiasko, som vi gladelig påfører os selv helt frivilligt år efter år.

Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.