USA’s hvide er racister, fordi sorte og latinoer ikke klarer sig lige så godt på trods af juridisk ligestilling

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg håber, at der er nogen derude, der har bemærket, at der i en række amerikanske storbyer er gang i en revolutionær/anarkistisk/samfundsnedbrydende bevægelse, der ønsker at smadre enhver rest af det historiske USA, der opbyggede det bedste samfund nogensinde for europæere uden for Europa.

Hvis man alene følger DR, TV 2 og andre etablerede medier, kan man med god grund forledes til at tro, at det er de hvide amerikaneres skyld, at sorte og også latinoer bliver holdt under åget af såkaldt systemisk racisme. Det forudsættes, at alle grupper skal klare sig ens, og hvis ikke de gør det, må det være nogens skyld, in casu de hvide.

Det er naturligvis ikke sandt. Indtil 1964 og 1965 fandt der urimelig forskelsbehandling sted mellem sorte og hvide i et antal sydstater, men lovene fra disse to år gjorde heldigvis op med den lovfæstede diskrimination, hvorefter sorte på lige fod kunne uddanne sig, søge arbejde og stemme som alle andre amerikanere. Godt for det.

Et meget stort flertal af hvide amerikanere i nordstaterne støttede Borgerrettighedsbevægelsen, og det samme gjaldt for flere og flere hvide i sydstaterne, og vejen syntes således banet for fuld integration mellem sorte og hvide, mellem latinoer og asiater, mellem dem alle sammen.

Ak ja, det var, hvad hvide såkaldt progressive amerikanere mente, ville ske. Disse liberals (venstreorienterede på dansk) var sikre på, at nu, nu, nu ville den endelige forbrødring mellem USA’s grupper finde sted.

Det er så i den grad ikke sket. Det kan demonstreres på mange måder. Her er valgt resultaterne af prøverne for at komme på college i USA, her og her.

Tidsspandet er ikke det samme, men det er de overordnede resultater til gengæld. Asiater klarer sig bedst begge steder efterfulgt af hvide. Langt herefter følger latinoer, og lidt efter dem følger sorte.

Fuldstændig det samme gør sig gældende med hensyn til husstandsindkomst. Sorte ligger lavest, latinoer lidt over. Langt over ligger hvide, og øverst ligger asiater.

Det er i øvrigt tankevækkende, at asiater scorer højest i snit på alle måleenheder. Er det mon snart tid til at tale om systemisk asiatisk racisme?

Skuffelsen blandt hvide progressive er efterhånden til at tage at føle på. For letheds skyld kan vi kalde dem godhvide. Det er dem, der uafladeligt beskylder de øvrige hvide for at opretholde systemisk racisme. Dem, de onde hvide, kalder vi simpelthen ondhvide.

De hvide er som bekendt fortsat de fleste i USA. Hvis de hvide – som de sorte, latinoerne og asiaterne gør i meget høj grad – næsten en bloc stemte på Republikanerne, ville de kunne vinde langt de fleste valg i en årrække fremover.

Men de hvide stemmer netop ikke en bloc som de tre andre grupper. Der er en langt større andel af hvide, der stemmer på Demokraterne, end Republikanerne får igen fra de tre andre grupper.

Denne koalition af et stort mindretal af hvide, 37 pct. i 2016, er gået sammen med kæmpestore flertal blandt sorte, latinoer og asiater, 89 pct., 66 pct. og 65 pct. af de afgivne stemmer i 2016 til Hillary Clinton. Donald Trump fik kun henholdsvis 8 pct., 28 pct. og 27 pct. af stemmerne i disse tre grupper.

Black Lives Matter – en åbenlyst racistisk organisation – er reelt et resultat af de godhvides benhårde arbejde for at underminere det traditionelle Amerika. Som godhvid kan man bare ikke have, at nogle grupper klarer sig bedre end andre grupper. Nå nej, for resten, de godhvide kan ikke klare, at hvide amerikanere, de ondhvide, klarer sig bedre end sorte og latinoer. Asiaterne må indtil videre gerne klare sig bedre.

Det skal nok blive interessant i de kommende år i USA. Forskellene mellem grupperne vil ikke forsvinde, medmindre der indføres massiv diskriminatorisk lovgivning rettet imod de hvide, mere end der allerede er.

Når disse kendsgerninger kombineres med, at de godhvide sammen med minoriteterne meget snart, måske allerede her i 2020, vil bringe Republikanerne i en permanent mindretalssituation, hvor de ikke længere kan vinde vigtige valg, har vi et udpræget spændende scenarie.

Det er The Cold Civil War, vi er vidner til i disse år.