Apples skattefinte i Irland skal stoppes nu

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forestil dig, at den rigeste mand i byen betaler 0,005 procent i skat, imens du selv med en ganske almindelig lønmodtagerindkomst betaler 50 procent. Er det rimeligt? Nej, det er det naturligvis ikke. Vi skal alle betale vores fair del af skattebetalingen, hvis vi også fremover skal kunne sende vores børn i skole, give vores ældre medborgere en værdig alderdom og komme på sygehuset, når helbredet skranter.

Derfor er det heller ikke rimeligt, når globale virksomheder slipper for at betale skat i Irland, mens lignende selskaber i Danmark eller Sverige giver deres bidrag. Selvom jeg ikke mener, at EU skal bestemme over hverken dansk eller irsk skattepolitik, så kan selv en blind se, at den form for skattekonkurrence mellem EU-landene er dybt skadelig.

Det skal derfor være slut med, at multinationale selskaber ikke betaler den skat, de skal. Det skaber uretfærdig konkurrence og skader danske virksomheder. Og det skader i sidste ende vores velfærd og fællesskab, når virksomheder placerer deres overskud i skattely og slipper for at betale den rette skat i eksempelvis Danmark.

Når EU-domstolen alligevel blåstempler Apples skattefinte i Irland, så kalder det på handling her og nu. Derfor foreslår jeg en fælles europæisk bund under selskabsskatten og fælles regler for, hvad der beskattes. Det vil nemlig gøre det vanskeligt for globale virksomheder, som tjener deres penge i EU, helt at undgå at betale skat. Og samtidig bliver det sværere for medlemsstaterne at udkonkurrere hinanden.

Jeg ved godt, at vores venner hos de Konservative - med Pernille Weiss i spidsen i Bruxelles - taler lodret imod en europæisk bund under selskabsskatten. Men for mig handler det om rimelighed. Det er ikke rimeligt, at lønmodtagere skal betale halvdelen af deres indkomst i skat, mens globale virksomheder med milliardoverskud helt kan slippe.

Jeg siger dermed ikke, at vi skal harmonere selskabsskatten. For det vil skade den sunde konkurrence mellem landene. I Danmark er selskabsskatten 22 procent. Dertil kommer en række andre skatter og afgifter. Alt det bidrager til, at vi i Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund, som også kommer virksomhederne til gode. I Frankrig er selskabsskatten over 30 procent og i Slovenien er den ca. 15. Når virksomheder slår sig ned der, vil der være andre fordele eller ulemper. Derfor foreslår jeg, at EU finder et passende niveau, som stadig gør det muligt for landene at indrette sig på forskellige måder. Det kunne eksempelvis være 10 eller 15 procent.

Til gengæld vil jeg gerne stærkt advare imod, at vi handler overilet og lader EU indføre en masse ny lovgivning på skatteområdet, som risikerer at skade danske interesser og virksomheder. EU består af 27 forskellige lande, hvor én skatte-model ikke kan presses ned over os alle. Eksempelvis lever Danmark af eksport og udenlandske investeringer, og vi risikerer at blive tromlet af de store lande med andre interesser end vores, hvis vi afgiver vores vetoret på skatteområdet. Derfor skal det også fremover være et flertal i det danske Folketing, som bestemmer over dansk skattepolitik – hverken franske kommissærer eller polske parlamentarikere.

Der er ingen tvivl om, at international skattespekulation er et grænseoverskridende problem. Og det skal vi løse uden at give EU råderet over dansk skattepolitik. Men hvis vi vil bevare vores velstand og velfærd i fremtiden, er der behov for at alle bidrager med deres rimelige del. Både lønmodtagere og globale virksomheder. Med en bund under selskabsskatten sætter vi en stopper for, at globale virksomheder kan unddrage sig skat i EU. Det er kun rimeligt og den helt rigtige vej at gå.