Fortsæt til indhold
Kommentar

Pas på – wallah wallah i trafikken!

Med de demografiske forskydninger har vi fået flere og flere vanvidsbilister i Danmark.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi møder dem i Snertinge, vi møder dem i Alsønderup, Dysted, Fensmark, Greve, Halsskov, Lillerød og Nykøbing, i selv den mindste, engang så fredelige flække. Jeg kører en del rundt i sommerlandet med familien og i forbindelse med cykling og job. Forleden blev jeg nær kørt ned af en af dem på Brønshøj Torv. Godt nok holder jeg meget af de store og hurtige BMW'er, men alligevel.

Jeg havde pænt stået med cyklen og ventet på grønt – og var så kørt ud. Halvejs ovre krydset kommer bilen drønende på tværs få meter bag mig Jeg råbte og skreg, men føreren var selvfølgelig ligeglad og fortsatte videre over for rødt gennem næste lysregulering. Var der kommet en cyklist eller bil efter mig, var vedkommende blevet torpederet. Desværre er det ofte dem med højest fart, der slipper bedst fra sammenstød.

Vi kalder dem ”muskelbiler” for at sløre sandheden om, hvem der kører dem. Der sidder som regel en wallah wallah indeni, og jeg er så pissetræt af dem i trafikken. Ja, også dér.

Vist har jeg gennem tiden mødt mange idioter på vejene i bil, på cykel og til fods. Der kan skrives videnskabelige afhandlinger om hensynsløse bilister og trafikanter, sandelig også om dårlige cyklister, og guderne skal vide, at jeg har råbt, bandet og svovlet og fået min andel af eder og forbandelser smidt i hovedet efterfulgt af sprinklervæske. Heldigvis er jeg indtil videre sluppet fra at blive kørt ned eller forulykke.

Men jeg har aldrig mødt så mange decideret vanvittige bilister som efter 30 år med masseindvandring fra de varme lande. Jeg tør ikke tænke på, hvordan vejene bliver, når den hastigst voksende minoritet nærmer sig 30 eller 40 pct. af befolkningen.

Her kan jeg allerede høre koret af forurettede indvandringsvenner på Facebook og Twitter: Hvor er du dog fordomsfuld! Hvordan kan du vide, hvem der kører hvilke biler? Din lede racist! Typisk Jalving! Fucking populist.

Hør engang: Der er noget, der hedder mønstergenkendelse. Erfaring. Øjne i hovedet. Også når det gælder bilisme, gør herboende arabere, tyrkere, somaliere – og hvad vi ellers har af charmetrolde fra Stormellemøsten – dårlig reklame for sig selv.

Jeg ved ikke, hvad de forestiller sig: At danskerne lukker øjnene og ikke bemærker, hvor råddent de kører? At vejene tilhører dem? At de er overmennesker eller har Allah på deres side?

Vi kender dominansadfærd alle mulige andre steder fra. Trafikken er ingen undtagelse. Hvorfor skulle den egentlig også være det?

Her kommer jeg i tanke om en nylig episode på Ruggårdsvej i Odense, hvor jeg selv har slået mine folder i sin tid, godt nok mest i rutebil. Forleden blev der kørt ”gaderæs”, som den lokale avis og det lokale politi kalder det. Det lyder næsten sjovt. Det er det ikke. Gaderæs betyder, at to eller flere biler smadrer afsted i bebygget og trafikeret område for at vise sig med stor risiko for at dræbe tilfældige mennesker.

Læg mærke til den delikate oplysning til sidst: Efter ulykken var politiet talstærkt til stede ved hospitalet, hvor de lavede en såkaldt ”skalsikring”. Læs det lige igen. En ”skalsikring”. Hvad mon det er?

Jeg går ud fra, at det er noget med lukkede døre og afsnit. Over for Fyens Stiftstidende forklarede politiet, at det var for at skabe ro omkring sygehuset. Javelja, for det er jo en typisk dansk specialitet, som går tilbage til Hans Tavsen: Ballade på hospitalet efter bilsammenstød...

I hvert fald er den en praksis, politiet kender til:

»Det gør vi tit, hvis der for eksempel er en vis personkreds. I nogle kredse søger de allesammen til sygehuset, hvis en kommer alvorligt til skade. Der var vi nødt til at være behjælpelige med at holde ro på en time eller to,« udtalte vagtchefen.

Aha! Det er en arabisk specialitet.

Alligevel er der ikke en levende sjæl på Fyens Stiftstidende eller på B.T., som videreformidler historien, som spørger ind til, hvilken ”personkreds” det drejer sig om. Selvfølgelig ikke. Sandheden er skrevet i kodeskrift; den er krypteret. For læserne skal jo ikke få grimme tanker.

Det får vi så alligevel. Fordi vi kender tendensen, både i trafikken og i den danske presse, der elsker at grave i alt muligt, når blot det ikke har noget at gøre med I ved nok hvad.

Gad vide, hvem medierne tror, de er? Skal den danske fortielseskultur forestille at være i offentlighedens interesse? Tror medierne, at danskerne lukker øjnene og ikke bemærker, hvor meget de fortier?

Jeg ved det ikke. Men jeg hader dem for det af et godt hjerte.