Udskamningen i den offentlige debat er massiv. Kan vi ikke få lidt civil uenighed?
Lad os tilstræbe at forstå og respektere, at det, "jeg" mener og føler og bliver ked af, ikke nødvendigvis er det samme som det, "du" mener og føler og bliver ked af.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg har opstillet et dogme for mig selv. Det går paradoksalt nok ud på ikke at være dogmatisk. Jeg tænker meget over at lytte til dem, jeg umiddelbart ikke er enig med og prøver at se verden med deres blik. Og huske på, at i deres øjne er mine synspunkter lige så fremmede, som deres er for mine. Jeg siger ikke, det er nemt, men jeg prøver.
Ingen fronter er bedre end andre, når udskamningen sætter ind.
Det gør det…