Flere penge kunne næppe have forhindret tragisk plejehjemssag
Alle er forfærdede over sagen om den stakkels demente kvindes umenneskelige behandling, men de automatiske svar – flere penge og flere regler – vil næppe forhindre den slags sager i at opstå. Der er brug for et nybrud, hvor borgeren kommer før systemet.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De seneste dage har sendt rystelser gennem den danske offentlighed med sagen om den demente kvinde, der er blevet mishandlet på komplet umenneskelig facon på sit plejehjem i Aarhus Kommune. Og om hendes familie, der har kæmpet en langstrakt kamp med kommunen og plejehjemmet om at komme til bunds i sagen – hvilket er mundet ud i optagelser af TV 2 med skjult kamera af hjerteskærende forhold for kvinden. Optagelser, som Aarhus Kommune efterfølgende er gået rettens vej for at holde skjult – hvilket Ekstra-Bladet dog fik forpurret.
Det er sjældent, at Mette Frederiksen forpasser en mulighed for at love flere skattekroner til den offentlige sektor, og det gjorde hun heller ikke i denne sag – mandag gik hun til tasterne og leverede i et Facebook-opslag den analyse, at sagen handler om ressourcer, dvs. penge.
Danskerne afleverer halvdelen af deres indkomst i skat – og der bruges cirka nu 1.100 mia. kr. hvert år i det offentlige. Og den offentlige sektor har kun fået flere og flere penge at rutte med over årene – bare i forhold til år 2000 bruger vi cirka 13 pct. mere om året nu, selv når man tager højde for inflation. Hvordan pokker kan man ikke få pengene til at række?
Hvorfor har man ikke prioriteret penge fra ulandsbistand, erhvervsstøtteordninger eller SU’en til den mest ressourcestærke samfundsgruppe – de unge og raske på universiteterne – for at sikre de ældre og sårbare en værdigere behandling?
Hvorfor kræver man ikke af kommunerne, at de stopper med at hyre akademikere og journalister i tusindvis og prioriterer de ældre og sårbare i stedet for beskæftigelsesterapi for den øvre middelklasse?
Og selv hvis alt det fejler, hvorfor opkræver man så ikke bare hele danskernes indkomst og udbetaler det, der nu bliver tilbage, efter at mor Mette har fået sin andel, sidst på året som lommepenge? Hvis løsningen på alle samfundets problemer er flere penge til vores kæmpestore offentlige sektor, hvor mange er så egentlig nok?
Sandheden er nok den, at det ikke drejer sig om penge. At problemet med dårlig ældrepleje er mere systematisk.
Vi kender alle eksemplerne med ensomhed hos de ældre og fraværende personale, dårlig og vakuumpakket mad, kun ét ugentligt bad og generelt utilfredsstillende service.
Forleden talte jeg med et familiemedlem, hvis gamle far var plejekrævende. Men kommunen kunne først give ham et måltid mad kl. 10-11 stykker, selv om han stod op kl. 7. Det er en kamp at sikre ham morgenmad, når det passer ham – det skal være, når det passer kommunen og medarbejderne.
Det er altså kun i den offentlige sektor, vi vil finde os i sådan en ydelse – og så endda bryste os af verdens bedste velfærdssamfund.
Hvis kvaliteten af velfærden for alvor skal forbedres, er det på tide at give den udtjente gamle socialdemokratiske krikke et tiltrængt hvil og sadle om – og slippe den menneskelige opfindsomhed løs i den offentlige sektor.
Lad det gode blomstre og det dårlige visne. Alle de steder, hvor folk i dag får en service, de er glade for, bør da få mulighed for at trække flere borgere til og måske ligefrem lære andre, hvordan man gør tingene bedst. Det gøres med konkurrence, valgfrihed for borgeren og metodefrihed for velfærdens helte. Så kan borgerne selv beslutte, hvordan deres velfærd skal leveres – i stedet for dårlige pakkeløsninger og et system, der forsøger at skjule velfærdens skurkes ugerninger.
Men den gamle krikke rider videre. Svaret er flere penge. Som det altid er i den offentlige sektor. “Det er de andres skyld! Vi mangler hænder og ressourcer!”
Men man ser aldrig den type klynk andre steder. Har du hørt din mekaniker begrunde en mangelfuld reparation med mangel på kolleger? Eller har du oplevet at få skældud i Netto over, at jordbærrene er rådne, fordi du betaler for lidt for dem? Jeg tror kun, den logik trives i den offentlige sektor, men vi må den simpelthen til livs, hvis vi vil sikre en ordentlig velfærd.
Jeg ved ikke, om vi har set den sidste sag af den slags, men jeg ved, at vi ikke har set den sidste sag med systemet, der sætter egne behov over borgernes. Det er en hjertesag for mig at få vendt bøtten, så velfærden bliver indrettet mindre på systemets og mere på borgernes præmisser.