Hvis Grønland skal reddes, må grønlænderne stå sammen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da den venstreorienterede vandalisme kom til Grønland, og statuen af den dansk-norske missionær Hans Egede i Nuuk blev overhældt af rød maling, udtrykte formanden for de stedlige socialdemokrater (Siumut) forståelse for gerningsmændenes handling. Det lover ikke godt for fortsættelsen.

Erfarne iagttagere har set det komme. For eksempel var historiker Thorkild Kjærgaard historiker til tiden, da han for seks år siden her i avisen advarede mod den såkaldt postkolonialistiske tankegang, som ville skylle ind over Vesten via Grønland. Som han udtalte i et interview, jeg var heldig at lave, så præsenterer vandalerne sig som de modige få. Sandheden er den modsatte:

»De kobler sig underdanigt på de internationale strømninger og retter ind efter, hvad de hører på postkolonialistiske konferencer på amerikanske universiteter, og hvor de artigt fortæller, hvor rædsomt det alt sammen har været i Grønland. De er de sande mytemagere.«

Nu vader vi i myter, og medierne dyrker dem i stedet for at stille nødvendige spørgsmål. Er der virkelig ikke en klokke, der ringer, når Karl Marx møder Disneys Pocahontas, og grønlandshistorien gøres til en sort-hvid konflikt mellem undertrykkere og undertrykte?

Den idiotiske fortælling om de gode og de onde ser bort fra en lang række historiske faktorer. En af dem er, at inuitterne ikke var det eneste ”oprindelige” folk i Grønland. Ligesom med indvandrere i Danmark opfatter vi inuitterne som det ædle vilde urfolk. Det er fiktion og romantik. Islandske, danske og nordiske vikinger var der faktisk først, med flere hundrede år, og de forhistoriske kulturer, der beboede øen, før nordboere og inuitter kom, har ikke efterladt sig genetisk arvemateriale.

Samtidig ved vi, at det grønlandske ”idealsamfund” før Hans Egedes ankomst i 1721 næppe var særligt idyllisk. Gad vide, hvordan kvinderne havde det i datidens stammesamfund før kristendommens udbredelse?

Hans Egede respekterede muligvis ikke transkønnede og homoseksuelles rettigheder, men i modsætning til andre amerikanske folkeslag blev inuitterne ikke decimeret. Tværtimod muliggjorde den danske tilstedeværelse grønlændernes overlevelse og førte til det grønlandske velfærdssamfund, vi kender i dag, generøst finansieret af danske skatteydere.

Grønlandske politikere burde være glade for, at det var Hans Egede, og ikke Hernán Cortés eller Francisco Pizarro, der missionerede i Grønland. Spørg blot aztekere, inkaer og nordamerikanske indianeres efterkommere, hvordan det gik hos dem.

Grønland blev ved et mirakel bosat af en lille nation, der hverken demografisk eller kulturelt udraderede inuitkulturen. Thorkild Kjærgaards forskning peger derimod på, at inuitterne netop søgte kontakt med de nordiske bosættere, bl.a. fordi de rådede over vigtige ressourcer, såsom jern, og konkluderer:

»Hvis der er noget sted i verden, som har en dobbelt identitet – et østvendt og et vestvendt ansigt – så er det Grønland. Scenen for det verdenshistoriske møde, som fandt sted for 800 år siden – 300 år før Columbus nåede Amerika – bandt vor klode sammen og gjorde den til én.«

Hele offertænkningen er mildest talt historisk tvivlsom. Og det er Danmarks efterfølgende indsats, der har sikret inuitternes overlevelse. Alle de fejl, Danmark har begået i årenes løb, er for intet at regne mod destruktionen af andre folkeslag i andre lande. Og fejlene blegner i forhold til de store linjer: at den danske bosættelse efterfulgt af hjemmestyre og selvstyre relativt blidt har gelejdet grønlænderne ind i den moderne tid, med deres sprog og kultur bevaret og fornyet.

Et sidste og mere aktuelt forhold er uafhængigheden, som flere stemmer taler for. Men hvor uafhængigt og velstående bliver Grønland, hvis Danmark er ude af ligningen? I så fald skal de 50.000 grønlændere selv betale for flåde og luftvåben til forsvar af øens enorme kystlinje og territorialfarvand, drive skoler, uddannelse, sundhed osv. Har grønlænderne mon tillid til, at deres hjemmegroede politikere vil holde stand imod rundhåndede tilbud om at blive forgyldte af geopolitiske stormagter til gengæld for indflydelse?

Hvis Grønland skal reddes, må grønlænderne stå sammen og huske på, at en stor del af befolkningen er af blandet blod og har rødder i inuit- og dansk kultur. Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en kolonisering begynde. Vælg selv: amerikansk, kinesisk eller russisk.

Sker det sidste, hjælper det ikke stort at indse, at Hans Egede nok ikke var den værste tyran, Grønland kunne få. Så er det for sent.