Grønlands selvstyre bærer skylden for grønlænderes elendige forhold i Danmark

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Grønland har i 41 år haft ansvaret for det sociale område, og i lige så mange år er det kun gået ned ad bakke.

Fordommene fra dansk side fodres dagligt ved synet af det beskidte vasketøj, som selvstyret så skammeligt hænger til tørre på danske torve og i parker. Og det nytter ikke, at vi som cirkusheste bliver bedt om at fortælle den gode historie og med jævne mellemrum må påpege, at langt de fleste grønlændere klarer sig godt. Den fortælling kan ikke slå rod, så længe Grønland bruger Danmark som skraldespand for de problemer, som de på ingen måder magter at tage hånd om. Alt tyder på, at flugten til Danmark vil fortsætte og stige, i takt med at det sociale område i Grønland forværres. Og det er urimeligt at bede grønlændere i Danmark om at optræde med en forestilling om grønlændere som en succes. Jeg vil gerne være med til at fortælle den gode historie, men det skal ikke dikteres fra selvstyrets side, hvem der må mene noget. Det bliver det indirekte, fordi selvstyret kun støtter projekter, som forvalter grønlandsk fiktion om, hvor strålende det går. Eventyret kan ikke tvinges frem. Det skal komme fra hjertet, og det kan det ikke komme, før selvstyret tager ansvaret på sig.

Danske politikere bærer naturligvis også en del af ansvaret. De har forsømt at danne sig en mening om rigsfællesskabet i tide, og de har i berøringsangstens hellige navn holdt sig væk. Det har været altødelæggende for forholdet til Grønland, og det er uværdigt. Som om vi som grønlændere er en slags uvorne teenagere, som ikke tåler kritik. Sådan behandler man ikke ligeværdige borgere i et rigsfællesskab. Og det fratager ikke politikerne fra ansvar, at de stikker hovedet i jorden. Det er en pinlig og farlig leg med ilden, som nu for alvor er ved at blusse op, fordi stormagterne er ved at overtage den rolle, som Danmark for længst burde have taget på sig.

Tilbage er kun det beskidte arbejde med at kræve handling fra grønlandsk og dansk side. Herefter skal oprydningsarbejdet foregå i etaper, hvor vi en for en får fjernet de mange grænsehindringer og konstruktionsfejl, som forhindrer en ellers enestående konstruktion (rigsfællesskabet) i at fungere. De tre vigtigste er flypriser, mindretal og det at etablere en tænketank for rigsfællesskabet.

Der er ingen prestige i at være grønlænder i Danmark. Og mens grønlændere i Grønland har travlt med at mærke sig med kulturarven, må vi fortsat tage til takke med ikke at være en mærkevare. Hvis man vil vide, hvordan vi har det, ringer man til selvstyretårnet. Det er simpelthen så uværdigt at blive umyndiggjort, alt imens vi ydmyges og opfordres til at fortælle eventyr.

Som sædvanligt vil jeg også slutte af med en opfordring til at få rigsfællesskabet øverst på skoleskemaet.

I Grønland er vasketøjet hvidt, men i Danmark bliver det beskidt. Foto: privat