Det er ikke dig, vi taler om. Du er en af de gode, vi har

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”Det er ikke dig, vi taler om, Harun. Du er jo en af de gode.”

Jeg er ret sikker på, at alle de muslimer eller folk, der har anden etnisk baggrund, der læser med, kan genkende sætningen. For jeg er ret sikker på, at de selv har måttet lægge øre til den sætning og tænkt: Pyt!

Jeg har hørt den flere gange i mit liv.

Selv mine nærmeste, gode venner og kollegaer har mange gang sagt det og bliver stadig ved med det helt ubevist. Det samme gør politikerne, når de taler om integrationspolitik, og skal tale om udfordringer med det emne.

Men hvorfor?

Hvad er det egentlig, jeg og andre gør, ud over at vi passer os selv som andre mennesker i Danmark, siden nogle mennesker vil tage det som ”garanti” eller ”bevis” på noget?

Jeg har taget en uddannelse. Har et arbejde. Men jeg opnåede ikke de mål for at bevise over for nogen, at jeg er ”en af de gode”. Jeg gjorde det af samme årsag som alle andre danskere.

Men selv når man passer sig selv og har et ganske almindeligt liv, er der desværre nogen, der gerne vil gøre sig til herre over én og skynder sig til at give én en ”titel”.

Præcis som i går.

I P1 Debat, hvor den socialdemokratiske folketingspolitiker Rasmus Stoklund også omtalte muslimerne på samme måde.

Det er ikke dem, der gør det godt. Det er dem, der ikke gør det godt, der er problemet, sagde han.

Jeg har tit tænkt på, hvad skal der til? Hvad skal der til, for man kan begynde at blive omtalt i medierne som dansk og som borger, frem for at blive identificeret med sin religion eller det land, man kommer fra. For hvis det, at du arbejder som alle andre og bidrager til samfundet og ikke mindst ser sig selv som dansker og er dybt forelsket i dette smukke land, ikke er nok til at blive omtalt som en borger i dette land, hvad er det så, der skal til?

I dag ligger forskellen mellem mig og de kriminelle, hvilken etiket politikerne synes, jeg skal have på.

”En af de gode” er min betegnelse, når nogen skal referere til muslimer, der er velintegrerede.

Det er den bedste og højeste titel, du kan opnå som muslim i Danmark, uanset hvor meget du elsker og bidrager til Danmark.

Til gengæld er der ingen forskel mellem de mennesker, der går uden arbejde og af den grund er på kontanthjælp, og de kriminelle og voldtægtsmænd.

De deler alle sammen betegnelsen ”de dårlige muslimer”.

Derfor: Når politikerne fra de borgerlige partier og ikke mindst Socialdemokratiets Rasmus Stoklund taler om racisme og måske endda også nægter, at der findes racisme i Danmark, bør de prøve at lidt lytte til sig selv og høre, hvordan de omtaler deres medborgere i Danmark.

Nå. Nej!

Det er nok ikke racisme.

For per definition skal man gøre forskel mellem hudfarver og gøre det tydeligt og ordret, før man kan tale om racisme.

Mens mange politikere og debattører gemmer sig bag definitionen af dette ord, vil jeg gerne sige det højt!

Det er klamt!

Det er klamt at være vidne til, at det her bliver ved.

At man i Danmark aldrig nogensinde kan blive accepteret som alle andre med både sine gode og dårlige erfaringer i sin bagage. At man selv i en debat skal høre, at uanset hvor meget du elsker og kæmper for dette land, vil nogle politikere altid kæmpe en stor kamp for at skabe splittelse og lave afstand mellem os.

”De gode muslimer” …

Hvorfor ikke begynde at kalde det for borgere?

Vi er alle borgere i Danmark, uanset om vi lykkes eller ej.

Har vi racisme i Danmark?

Har vi en struktur, som gør, at nogle i dette land føler, at de bliver trådt på, eller ej?

Så lad os komme i gang med at tage snakken og debatten, mens vi har mulighed for det.

Tiden til det er lige nu.