Fortsæt til indhold
Kommentar

Forargeligt!

Forstå det dog: Den enkelte løber sur i systemet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I TV-AVISEN torsdag forsætter beretningerne om pensionsselskabernes usmagelige snagen i pensionskundernes privatliv og deres metoder, der medfører, at kvinder føler sig forfulgt af ukendte mænd.

Historien er torsdag, at et pensionsselskab har overvåget en pensionsmodtager og begået fejl på fejl. Borgeren er frataget sin pension.

Pensionsselskabets advokat stiller op i tv og messer igen og igen, at borgeren jo bare kan hyre en advokat og klage .

Han optræder virkelig som den knusende overmagt overfor den syge og svage borger, når han igen og igen henviser til, at borgeren jo bare kan klage.

Det, der ryster mig, er pensionsselskabets og dets advokats totale mangel på forståelse af, at borgeren er i den situation, at han er løbet aldeles sur i alle de rapporter og skrivelser, som han overdænges med.

Advokaten og pensionsselskabet fatter ikke, at man kan føle sig så udmattet, at man anser det for håbløst at klage. Man orker det ganske enkelt ikke. Man orker ikke at tage kampen mod overmagten. Og det burde pensionsselskabet vide. I stedet vender de i virkeligheden bevisbyrden om og forlanger, at manden med krogede og gigtplagede hænder skal modbevise alle selskabets fejl.

Det lyder så let, når pensionsselskabet siger, at borgeren bare kan hyre en advokat. Åbenbart har selskabet ikke blot et minimum af forståelse for deres kunders forhold og for almenmenneskelige forhold.

Når man har gigt og dermed smerter, har man ikke uden videre overskud til at bruge kræfter på at finde en advokat og fremføre sin sag. Det kræver faktisk mentalt overskud. Jeg forstår godt, hvis den enkelte ikke orker kampen imod overmagten.

Naturligvis skal pensionsselskaberne værge sig imod svindel. Men de sager, der er fremført i Danmarks Radio, vidner om en syg kultur, der ikke synes at være helbredelse for ad frivillighedens vej.

Derfor må der lovgives, så der sættes en stopper for pensionsselskabernes overordentlig usympatiske kultur med anvendelse af såkaldte detektiver, der ikke synes at kende nogen grænser.