PISA Etnisk 2018 – indvandrere klarer sig stadig forfærdeligt i snit
For syvende gang i træk i PISA klarer de ikkevestlige sig meget ringere i skolen end danske børn.
Der er ikke noget nyt under solen i rapporten om de danske PISA-resultater for de 15-16 årige, som typisk går i niende klasse i grundskolen. Også denne gang står det klart, at de ikkevestlige i snit ligger sådan ca. lysår fra danske elever i snit (med link til selve rapporten).
Det skal endda med, at VIVE, som har stået for bearbejdningen af tallene, har bunket børn med vestlig og ikkevestlig baggrund sammen. 81 pct. af børnene har ikkevestlig baggrund, mens det så gælder for 19 pct., at de har vestlig baggrund (side 25 i rapporten). Samtidig vil en del børn med ikkevestlig baggrund i tredje generation blive kategoriseret som danskere. Begge dele er med til at gøre de ikkevestliges præstationer bedre, end de egentlig er, idet både danske og vestlige børn klarer sig meget bedre og bedre end ikkevestlige (side 75).
Samtidig klarer også 3. generation af ikkevestlige sig meget ringe i skolen i forhold til danske børn, når man måler det med, hvilket man ikke har gjort her. De ringe resultater i 3 generation kan man finde hos Danmarks Statistik (side 151).
Hvordan ser resultaterne så ud i læsning, matematik og naturfag? Stort set lige forfærdeligt for indvandreres vedkommende og det både i 1. og i 2. generation. Det illustreres egentlig bedst på siderne 41, 52 og 62, hvor forskellene er opgjort i tre figurer som normalfordelinger i læsning, matematik og naturfag, og hvor man kan se, at det skraverede areal for dem, der klarer sig virkeligt godt, er langt mindre alle tre steder, end det er for danskere. Omvendt gælder det naturligvis for de lavest præsterende.
Man kan også opgøre det i tal. I læsning, side 36, er forskellen mellem elever uden indvandrerbaggrund og elever med på 65 point, en signifikant forskel, som i rapporten udtrykkes på følgende måde:
Niveau 2, som indvandrerelever er på i snit: ”På niveau 2 kan eleverne forstå sammenhænge i afgrænsede tekstpassager ved at drage simple følgeslutninger.” (side 40)
Niveau 3, som elever uden indvandrerbaggrund er på i snit: ”På niveau 3 kan eleverne tage mange træk ved teksten med i overvejelserne, når de sammenligner, modstiller og kategoriserer information.” (side 40)
Det står endvidere klart, at hvor 32 pct. af eleverne uden indvandrerbaggrund behersker læsning på et højt eller meget højt niveau, gælder det kun 12 pct. af eleverne med indvandrerbaggrund. Der er i øvrigt næsten igen forskel (1 procentpoint) mellem 1. og 2. generation af indvandrere (side 39).
I den anden ende er der kun 13 pct. uden indvandrerbaggrund, der er ”lavt præsterende” i læsning, mens det gælder for hele 35 pct. af børn med indvandrerbaggrund. Her er forskellen mellem 1. og 2. generation lidt højere, 39 pct. for 1. generation og 34 pct. for 2. generation (også side 39).
De øvrige tal for matematik og naturfag ligger på linje med de her nævnte. Man bemærker, at procenterne for de højt henholdsvis lavt præsterende er nærmest byttet om mellem danskere og indvandrere. Og vi husker igen, at de reelle tal ligger lidt under for ikkevestlige, fordi de er blevet blandet sammen med vestlige børn, og fordi en del i 3. generation tælles som danskere, altså uden indvandrerbaggrund.
Hvad betyder disse resultater i praksis? Såmænd at Danmark hele tiden bliver et fattigere og farligere sted. Et rigt og fredeligt samfund er afhængigt af, at en passende stor del af indbyggerne kan uddanne sig tilstrækkeligt til at opretholde landets velstand.
Jeg vil ikke engang (denne gang) komme ind på det kulturelle, der er afledt af det etniske. Det burde være tilstrækkeligt at henvise til det økonomiske, som står lysende klart.
Hvis antal og andel af mennesker med ikkevestlig baggrund i Danmark får lov at stige og stige, siger det sig selv, at velfærdsstaten vil bryde gradvist sammen, som den allerede hastigt gør i Sverige.
Samtidig vil Danmark i stigende grad blive hærget af alvorlig kriminalitet, idet etniske grupper, der klarer sig dårligt, næsten altid er overkriminelle i forhold til etniske grupper, der klarer sig bedre.
Er det et sådan et Danmark, vores toneangivende politikere ønsker? Det må det næsten være, siden de ikke standser og vender denne katastrofale udvikling.