Det muslimske hykleri fortsætter, selv om en modig mand er gået bort

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Meget er der blevet skrevet og sagt om manden. Både før, men også efter hans død. Jeg har faktisk aldrig brudt mig om, at der altid bliver talt så pænt, når en kendt person går bort.

Selvfølgelig er det bedre end, at vedkommende bliver svinet til, men jeg har bare altid syntes, at det virkede så overfladisk og kunstigt.

Det samme er nu også sket efter Yahya Hassans død:

”Han var et litterært geni”, ”han døde alt for tidligt”, ”må han hvile i fred” - en masse fine ord bliver der brugt efter den unge mands død.

Folk må selvfølgelig selvom, hvad de vil skrive eller sige, men for mig virker det bare ikke ægte. Jeg hørte i hvert fald ikke nogen snakke pænt om manden de dage, hvor han var indlagt på psykiatrisk eller kæmpede imod en masse, som ville ham ondt.

Derfor virker det bare ikke ægte, når alle og enhver efter hans død skal rose ham til skyerne. Jeg så kun, at alle prøvede i hans “gode dage” at få en bid af manden, og han var helt alene i sine “dårlige tider”.

Nok om det, manden er død, så kan det også være lige meget, hvad de forskellige skriver om ham.

Jeg vil ikke komme ind på det tekniske i hans digtskrivning, det har meget med smag og behag at gøre. For nogle var han et litterært geni, mens andre ikke kunne se andet end simple digte –sådan er vi forskellige.

Mit fokus er mere på hans mod til at udstille hykleriet i hans bagland og dermed den muslimske underklasse. For selvom vi også har hørt ham udstille danskernes hykleri, så har det nok været nemmere at gøre. Han brændte nemlig alle broer ved at tale om sit eget bagland.

Jeg husker tydeligt, dengang hans digtsamling udkom, og han hele tiden dukkede op på tv. Den unge mand var modig, intelligent, vred og havde fuldstændig ret i sin kritik af den muslimske underklasse. Selvom mange med muslimsk baggrund var vrede over hans optræden og mente, at han var en stikker eller en ny Naser Khader-type, der bare ville svine muslimerne til for at blive kendt, så fortalte den unge mand sandheden.

Hvor mange af os har ikke oplevet hykleriet i de muslimske kredse? Kender vi ikke alle sammen muslimske drenge, som kan have kærester, kan feste, kan tage stoffer, men når det kommer til svinekød, så spiser de det ikke, fordi det er haram?

Vi har også alle sammen kendskab til muslimske kvinder eller mænd, som i årevis har spillet skuespil for at få førtidspension ved at agere syge/skadet ude i det offentlige, men som hjemme i det private eller hos familie og bekendte har været fuldstændig raske.

Vi kunne også snakke om de herboende tyrkere, som støtter en sultan/diktator nede i Tyrkiet, samtidig med at man benytter sig af den danske frihed, tryghed og demokrati.

Eller hele det hykleri med, at de muslimske piger, skal være “ordentlige” og “rene”, imens de muslimske drenge har meget frie rammer.

Der er tonsvis af hykleri i de muslimske kredse.

Det var utrolig modigt og prisværdigt af en ung mand at gå ud på den måde og fortælle om hykleriet i sit bagland. Især når man tænker på, at i de muslimske miljøer taler man ikke dårligt om familien eller siger den ikke imod. Det har kostet ham meget, ja, måske har han betalt prisen med sit liv.

Selvom hykleriet fortsat findes, så har den nu afdøde Yahya Hassan måske sat tanker i gang hos alle de Yahya Hassaner, der findes i de danske ghettoer. Unge, traumatiserede, frustrerede og vrede piger og drenge, som er splittet imellem to kulturer og gennemgår ting, der kan sammenlignes med det, den nu afdøde digter har oplevet, men som ikke har samme mod til at råbe op.

Det er ikke en nem kamp, men den skal tages.

Den skal tages i forhold til den mandsdominerede kultur og det altoverskyggende religiøse hykleri, som findes i den muslimske underklasse.

Underklassens dreng råbte op, og det kostede ham livet. Jeg er sikker på, at han har fået mere fred nu, men der er fortsat mange derude, som har brug for en hjælpende hånd, og som har brug for unge modige mænd og kvinder, der tør råbe op og sige fra. Kampen fortsætter.