Du er dumpet, Kollerup!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”Vil nogen forklare erhvervsminister Simon Kollerup, at han ikke er dronning Margrethe II?" spørger Jyllands-Postens leder i dag.

Måske er der mange, der vil forsøge at forklare og opdrage Simon Kollerup. Men om det lykkes at få Simon Kollerup til at forstå, hvad monarkiet er, hvad retssamfundet er, hvad folkestyre betyder, og hvem han selv er, er en ganske anden sag.

Begrundelsen for Jyllands-Postens efterlysning er naturligvis, at det totalt er kikset for Simon Kollerup, der har tumler rundt i et forsøg på at optræde som majestæt, lovgiver, administrator, dommer og opposition på én gang.

Simon Kollerup kom ikke godt fra at forsøge at hæve sig op i de højere luftlag, da han med patetisk røst forkyndte overfor nationen, at det ikke passede ham, at Ikea åbnede.

Problemet for erhvervsministeren er bare, at Ikea overholder reglerne. Der er slet ikke noget for ministeren at blande sig i, selvom han tydeligvis forsøgte at være en meget dårlig, naragtig kopi af vores Dronning, der i øvrigt overhovedet ikke har udtalt sig om, hvilke forretninger, der kan holde åbent.

Det er et kæmpeproblem, at vi har en erhvervsminister, der ikke blot er uden forståelse for, hvad lov og ret betyder, men hæver sig over reglerne og egenrådigt vil bestemme hvilke forretninger, der må være åbne og hvilke ikke. Dermed gør Simon Kollerup sig til lovgiver og afslører et ønske om statslig dirigering af de enkelte virksomheder, så den frie og fair konkurrence undertrykkes.

Det er som om Simon Kollerup mener, at han bare kan sætte det 800-årige gamle princip: ”Med lov skal land bygges”, ud af kraft og erstatte det med sit eget princip: ”Men mine fornemmelser og med min løftede pegefinger, skal land bygges.” Men sådan opbygges et retssamfund ikke, Simon Kollerup.

Kritikken er naturligvis haglet ned over ministeren. Ikke et eneste medlem af regeringen eller andre fra det socialdemokratiske politbureau er kommet ham til undsætning.

Værre bliver det, da det viser sig, at Simon Kollerup nøler med at få hjælpepakkerne udbetalt. Hvad nytter det, at statsministeren bryster sig af, at hele Folketinget er med på hjælpepakkerne, når hendes egen minister ikke engang evner at få effektueret de hjælpepakker, som kan betyde liv eller død for virksomhederne.

Man tør sige, at erhvervsministerens forståelse for dansk erhvervslivs vilkår kan ligge på et meget lille sted, selvom det er hans embedsområde.

Da kritikken vokser til uanede højder, stiller ministeren sig op og formulerer sig på en sådan måde, at det skal lyde som om han, der har nølet i ugevis, nu selv har truffet beslutning om hasteudbetaling. Vrøvl og sludder. Kun den højrøstede kritik har fået erhvervsministeren til overhovedet at passe sit arbejde og iværksætte udbetalingerne.

Efter i ugevis at have nølet og smølet giver ministeren Folketingets finansudvalg én nat til at læse de fornødne papirer, der skal danne det mere detaljerede grundlag for at udbetalingerne kan aktiveres.

En ringere præstation er sjælden set.

Forløbet kan kun takseres til dumpekarakter.