Har statsministeren forladt kommandobroen?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der var en gang en handlekraftig statsminister.

Hendes kommandoråb blev hørt og for de flestes vedkommende, efterlevet.

Vi kunne høre fornuften og logikken i kommandoen: ”Hold afstand.”

Ikke meget mere end en måned er gået siden vi hørte Mette Fredriksens umisforståelige budskab første gang.

Smitten er kommet under bedre kontrol end forventet.

Men det kan hurtigt gå i den helt forkerte retning, hvis ikke vi følger rådene om at holde afstand.

Det kræver, at vi kan se fornuften og logikken i regeringens foranstaltninger.

Det kniber mere og mere, at se hvad statsministeren vil. Vi bliver utrygge og begynder at slække på kravene til os selv, holder mindre afstand.

Allerede i påsken undrede det mange, at kirkerne skulle holdes aflåst, medens man kunne stå og ånde hinanden i nakken i supermarkeder og byggemarkeder. Det var svært at se logikken.

Siden har regeringen åbnet saloner, der ikke ligger i butikscentre. Den lille massør- eller frisørsalon, der ligger lige ved indgangen til et lille butikscenter må derimod ikke åbne og mister sine kunder. Det er uden fornuft og uden logik og svækker moralen hos befolkningen, at regeringens fører slingrekurs.

Nu fører erhvervsministeren sig frem som smagsdommer. Ikea må ikke holde åbent, selvom Ikea følger reglerne. Forvirringen vokser. Ingen kan se logikken, det går i zig og i zag.

Utilfredsheden er hørlig i det offentlige rum.

Mette Frederiksen er kommet i defensiven. Ja, for det meste er hun tavs.

Vi aner ikke om Mette Frederiksen er ved at tabe al porcelænet på gulvet.

Det vil være katastrofalt om disciplinen i befolkningen smuldrer.

Jo mindre vi holder afstand, jo mere langvarig vil krisen blive, og jo senere vil i kunne åbne Danmark.

Men hvis vi skal blive ved med at holde afstand hver for sig og derved bekæmpe epidemien, kræver det, at vi har tillid til at vores begrænsede og unaturlige livsførelse nytter!

Desværre er det som om statsministeren har forladt kommandobroen og ladet skibet styre sig selv, så vi ikke aner ud eller ind.

Statsministeren bliver nødt til at sadle om og genindtage pladsen på kommandobroen og fortælle os, hvilken vej, hun styrer skibet. Det er statsministerens ansvar.

Statsministeren er hverken Gud, profet eller spåkone. Ingen kan se ind i fremtiden. Netop derfor må der være beredskabsplaner for de forskellige muligheder, så vi ikke er uforberedte.

Desværre er det som om statsministeren slet ikke har forskellige planere om, hvordan Danmark skal komme videre.

Det er som om statsministeren slet ikke har nogen kurs.

Statsministeren må komme tilbage og vise os kursen, så vi tror, at det nytter, hvad vi selv gør.

Det haster, for alternativet tør ingen tænke på.