Kære kirkeminister: Giv os lov at holde gudstjeneste igen i landets kirker
Hvis vi kan gå til tatovør og frisør, kan vi også gå i kirke, hvis det gøres på en Corona-sikker måde.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Siden midt i marts er der ikke afholdt en eneste gudstjeneste i landets kirker.
Ikke engang påskedag – årets vigtigste kirkedag - ringede klokkerne til gudstjeneste.
Vi har hver især siddet derhjemme og har måttet nøjes med digital forkyndelse og digital salmesang. Ikke et ondt ord om det, med det ER ikke det samme som en gudstjeneste.
Gudshusene rundt omkring i landet stå med deres tårne og spir for at samle de kristne i landet til lovsang, bøn og forkyndelse. Noget er galt, når de på anden måned står tomme, mens skoler og vuggestuer fyldes op.
Hvis vi kan gå til tatovør og frisør, kan vi også gå i kirke.
Landets biskopper har været mærkeligt tavse i denne sag. Der er efter sigende flere af dem, der ønskede at åbne kirken i påsken, men de overladt det meste af kommunikationen til Københavns biskop, Peter Skov Jacobsen. Det har været en fejl.
For at slå i bordet over for politikere og embedsmænd og gøre dem forståelige, at søndagsgudstjenester er lige så vigtige som en ny klipning hos frisøren, har han ikke magtet eller villet.
For hvorfor er det, vi ikke kan samles til søndagsgudstjeneste?
Der holdes jo i forvejen en form for gudstjenester.
Under hele karantænen er der blevet holdt bisættelser rundt omkring i kirkerne. Jeg har selv holdt adskillige og kan berette, at det foregår fuldt forsvarligt og efter alle sundhedsfaglige retningslinjer:
Man må kun være et vist antal personer i kirken, folk sidder spredt rundt omkring i rummet. Der er ingen salmebøger, kun salmeark, alle sørger for at spritte sig af, og gå ud og ind af kirken uden at klumpe sig sammen.
Det har foregået betydeligt mere velordnet end i Silvan om lørdagen.
Nu er spørgsmålet: Hvis man kan holde den slags bisættelses-gudstjenester, hvorfor kan man så ikke også holde søndagsgudstjenester på samme måde?
Dvs. med begrænset antal, eventuelt med tilmelding, og uden altergang. Hvis folk skulle myldre i kirke, må der holdes flere gudstjenester på én dag – det er ikke så vanskeligt.
I denne uge forhandler man i kirkeministeriet om, hvordan åbningen af kirkerne skal foregå.
Foreløbigt forlyder det, at der dels skal være mulighed for at gå ind i kirkens rum og tænde et lys, dels mulighed for at holde udendørsgudstjenester.
Især det sidste er bedre end ingenting. Men hvorfor skal menigheden sidde i regn og rusk og få plejet forårsforkølelsen, når vi har vandtætte bygninger bygget til at holde gudstjenester i?
Hvorfor slås provster, præster og biskopper ikke for at gudshuset igen får lov at være det, det skal være: Stedet, hvor vi samles om høre Guds ord.