Coronakrisen har gjort staten stor og væmmelig igen
Staten skal ikke producere håndsprit, respiratorer eller vaccine.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Staten har fået en enorm betydning under coronakrisen. Vi har uden at kny fulgt statsmagtens anbefalinger om at lukke ned, holde afstand og vaske hænder.
Det er ser ud til at have haft en effekt i forhold til antallet af smittede og døde. Så langt så godt, men når man rækker fanden en lillefinger, så tager han som bekendt hele armen, og således er det også tilfældet med statsmagten.
Med god grund kan man frygte, at staten kommer til at fylde mere permanent. Eksempelvis er der bunker af forslag om, at staten fremover skal producere værnemidler, og vaccineproduktionen skal tilbage på danske hænder og under statens tyngende varetægt.
Jeg forstår godt, at man kan lade sig gribe af stemningen. Og salget af statens vaccinefabrik til en saudisk prins er jo nærmest et straffespark uden målmand for en politiker på jagt efter likes på Facebook. Og dem er der mange af. Til gengæld er der ikke mange borgerlige, der forsvarer det åbenlyse forhold, at staten er utrolig dårlig til at drive virksomheder. Det er ærgerligt, for det frister bare svage sjæle til at gå med på idéen om, at staten skal producere håndsprit, respiratorer og vacciner.
Hvis vi udelukkende skulle støtte os op ad statslige producenter af medicinsk udstyr, så ville vi være ringe stillet. Hvis man er i tvivl, så prøv at sende et brev med Postnord.
Vi skal overlade det til private at producere værnemidler og vacciner. Det forhindrer dog ikke staten i at købe stort ind, således at man har et lager til flere måneders belejring af genstridig virus. Det er en fornuftig lære af coronakrisen, hvorimod en genkomst til idéen om, at staten skal besidde et produktionsapparat, hurtigt kan blive en kronisk lidelse, der kommer til at forfølge skatteyderne langt ud i fremtiden.