I dag forventes julemanden fra Det Hvide Hus at kaste gaver af over Grønland
Trump har sparket os i røven mere end én gang. Og han vil blive ved at trænge sig på, indtil vi tager vores rolle som Arktisk stat alvorligt. Det amerikanerne vil have til gengæld for hjælpepakken er udenrigspolitik, og den sorterer under Danmark.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Selvfølgelig ønsker Grønland samhandel og gode internationale relationer. Og amerikanerne må da så hjertens gerne investere i Grønland. Jeg er faktisk mere tryg ved amerikanernes tilstedeværelse end kinesernes og russernes. Men Grønland er en del af rigsfællesskabet, og med denne gaveregn virker det som om Trump skriger: I kan jo ikke styre det der rigsfællesskab med Grønland, så nu tager jeg over.
Det fremgår ikke, om den såkaldte hjælp baserer sig på gensidighed med Grønland og rigsfællesskabet? At dømme ud fra rasende danske politikeres udsagn ser det ikke sådan ud.
Set i sammenhæng med at Trump for nylig ville købe Grønland, så er det ikke ligefrem tillidsvækkende.
https://www.youtube.com/watch?v=cOHIRzDmQ5E
Købstilbuddet gav unægtelig os alle et spark bag i. På nul komma fem vågnede vi op af vores tornerosesøvn, som vi desværre ret hurtigt lullede os ind i igen. Nu er USA så igen på banen. Men det nytter altså ikke, at vi kun har en mening om Grønland, når vi bliver tvunget til det. Hvis vi vil undgå at blive sat på plads af amerikanerne igen, så er der ingen vej udenom. Vi kan og skal blande os fra dansk side.
Det er noget uklart, hvad amerikanernes velmente gave til Grønland går ud på. Men det er en offentlig hemmelighed, at det er for at holde kineserne og russerne ude, og for at få et missilskjold til at beskytte USA. Det amerikanerne vil have til gengæld for hjælpepakken er udenrigspolitik, og den sorterer under Danmark.
Man kunne jo starte med at booste kontrakterne for Thule, så de igen går lokalt. Dernæst kunne vi bede amerikanerne om at betale leje af baserne, og bede dem rydde op på deres årtier gamle skrald, som de har overalt i Grønland.
Hvem har egentlig bedt om denne hjælp? Og hvad er modydelsen? Forhandler Grønland allerede med USA, for så skal rigsfællesskabet da informeres, da det handler om udenrigspolitik. Hvad baserer denne hjælp fra USA sig på? Spørgsmålene myldrer frem, og vi kan vel bede amerikanerne besvare disse, før de kaster gaverne af.
Det er tankevækkende, at USAs ambassadør i Danmark taler om en hjælpepakke til Grønland. Alene ordet ”hjælpepakke” får alarmklokkerne til at ringe. Især fordi interessen for Grønland blev omtalt som en helt almindelig ejendomshandel.
Den største udfordring for Danmark bliver at involvere danske statsborgere i, hvad det vil sige at bo i en arktisk stat – herunder at gøre det forståeligt, hvilke udfordringer og muligheder det giver. Det er en pinlig forestilling, at danskere er så uvidende om arktiske forhold. Især fordi amerikanernes og kinesernes interesse er så omklamrende.