Jeg savner en plan for, hvordan socialt udsatte grønlændere i Danmark skal klare sig igennem krisen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Grønlændere i Danmark møder de samme udfordringer som indvandrere, men får ikke den samme hjælp, fordi de jo er danske statsborgere.

Vi har som rigsfællesskab pligt til at tage hånd om dem. Vi ved fra rapporterne, at grønlændere stiller sig bagerst i køen på jobcentret og i ghettoerne. Det er ikke rimeligt, og vi bør se på, hvordan vi kan hjælpe ”danskere” igennem krisen på den bedst tænkelige måde.

De udsatte grønlændere i Danmark kæmper med sproglige, sociale og kulturelle problemer. De er en klemt og nedprioriteret gruppe, der befinder sig i et smerteligt tomrum. Indvandrere kræver og får fokus. De er repræsenteret i mediebilledet. De har egne regler og traditioner, som mange er omhyggelige med ikke at træde på, og mange indvandrere kommer igennem et omfattende integrationsprogram. Grønlændere, derimod, bliver ikke integreret.

Grønlændere er fanget i et uanstændigt, formynderisk og uværdigt system. Det er med til at fastholde denne gruppe, danskerne kalder for ’de fulde grønlændere på bænken’, som den lavest rangerede i Danmark. Og det er et stort problem her under krisen, hvor de helt overlades til sig selv.

Fordi vidensniveauet om de socialt udsatte grønlændere er minimalt, får de ikke den nødvendige hjælp. Og problemet er vokset i takt med, at flere grønlændere søger mod Danmark. Under krisen er det blevet katastrofalt. Vi skal hjælpe dem!

Det må være op til politikerne at finde midler og gradbøje eller ændre lovgivningen, så den favner alle i Rigsfællesskabet. Også de socialt udsatte grønlændere i Danmark.