Nej tak til mere føderalisme og magt til EU
EU’s genopretningsplan er fyldt med føderale tiltag såsom højere EU-budget, højere skatter og en ny EU-traktat. Derfor stemte jeg nej til planen – ikke fordi jeg ikke ønsker, vi skal hjælpe hinanden i denne tid – men fordi jeg ikke ønsker mere føderalisme og mere magt til EU.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Corona-situationen er ikke længere kun en global sundhedskrise, det er også en økonomisk krise. Store dele af erhvervslivet er lukket ned. Millionener har mistet deres job. Og det kalder på, at Europa arbejder sammen om at holde hånden under den europæiske økonomi.
Derfor stemte vi i denne uge om en genopretningsplan for Europa. På overfladen er alt lutter idyl. For hvem kan være uenig i, at vi skal hjælpe hinanden i denne tid. Danmark er afhængig af landene omkring os. Vi lever af at producere og sælge varer til hele verden. Det kan vi ikke, hvis flere EU-lande bukker under i krisen.
Men graver man sig ned i genopretningsplanen, er det tydeligt at se, at krisen bliver brugt som et middel til at give EU mere magt og flere beføjelser. For eksempel kravet om et højere EU-budget. Eller kravet om, at EU’s traktat skal ændres. Eller kravet om flere beføjelser skal flyttes fra landene til EU-institutionerne. Eller kravet om, at EU-landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer. Krav som en række lande og EU-Kommissionen støtter op om.
Oveni er genopretningsplanen fyldt med tiltag, som absolut intet har med krisen at gøre. For eksempel kræves det, at EU-landene ubetinget ophæver eksisterende midlertidig grænsekontrol mellem deres nabolande. Jeg mener virkelig ikke, at det er noget, EU skal blande sig i - det skal det enkelte land helt selv bestemme. Et andet eksempel er også, at man kræver en permanent europæisk arbejdsløshedsordning for alle EU-borgere, der betyder, at danske skatteborgere skal betale penge til understøttende ydelser til arbejdsløse i andre EU-lande. Endnu en pind til danske models ligkiste. Forslag, der vil fuldstændig undergrave vores danske model, er på ingen måde acceptable. Samtidig bruges krisen også til at være et spørgsmål om en ligestillingskamp mellem kønnene – en kamp der, så vidt jeg ved, skal kæmpes uanset corona eller ej.
Og ærligt føles det desværre som om at en stor del af dem, der ikke er enige i kravene har opgivet modstanden og nu bare løber med på den føderale galskab, der er i EU. Jeg ser det fra første parket i Europa-Parlamentet, hvor de fleste politiske grupper kræver flere og flere beføjelser flyttet fra landene til EU.
Jeg siger nej tak. Derfor stemte jeg rødt til den samlede vedtagelse. Danmark skal ikke gøres til en delstat i EU. Danmark skal være en suveræn nation i al fremtid. Danmark skal ikke betale mere til EU’s budget på bekostning af dansk velfærd. Danmark skal ikke hæfte for andre de euro-landes gæld. Og Danmark skal selv være herre over vores egne grænser.
Det er ikke, fordi jeg ikke ønsker en genopretningspakke. Tværtimod. For vi er bedst tjent med at sikre vækst og arbejdspladser i hele Europa. Og jeg mener, at vi i EU står stærkere sammen, når det handler om sikkerhed og frihandel, end vi ville gøre hver for sig. Jeg hylder det europæiske samarbejde med den velstand og tryghed, det har ført med sig i årtier.
Men jeg vil ikke acceptere, at vi er til grin for vores egne penge. For en ny EU-traktat, større EU-budget, højere skatter, ophævelse af midlertidig grænsekontrol og fælles EU-obligationer er ikke med til at genoprette den europæiske økonomi. Nej, det er blot med til give EU mere magt og nationalstaterne markant mindre. Og derfor bliver det altså en rød stemme herfra.