EU-budget skal ikke have en rød reje ekstra

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I denne tid ser en række mere eller mindre gode politiske forslag dagens lys. Både i Danmark og i EU. For vi skal finde ud af, hvordan vi bedst kan åbne landene og få gang i samfundene og økonomien. Af samme årsag er der blevet truffet en række beslutninger, som skal holde hånden under dansk og europæisk økonomi.

Men i ly af krisen er der også blevet trukket helt uspiselige forslag op af skuffen i EU. Eksempelvis foreslår mange i EU, at EU-landene i fællesskab skal hæfte for lån gennem såkaldte euro-obligationer. Forenklet sagt betyder det, at EU’s eurolande udsteder fælles obligationer, så de lande, som har stor gæld kan få billigere lån og dermed lettere kan komme gennem krisen.

Det kan der helt sikkert siges meget godt om. Men jeg mener ikke, at man kan fortænke nogle eurolande i, hvis de ikke vil hæfte for andres kolossale gæld. Særligt når man ved, at nogle af landenes gæld kun er blevet forværret ved, at man i tide ikke har gennemført nødvendige reformer. Og selv om forslaget i første omgang kun handler om eurolandene, så kan man godt regne med, at alle lande, herunder Danmark, kommer til at hæfte for de obligationer, hvis de – gud forbyde det, skulle blive en realitet. At euro-obligationerne i tidens ånd er blevet omdøbt til corona-obligationer, gør altså ikke tingene bedre.

EU-landene ønsker nu, at det næste flerårige EU-budget skal afspejle krisens konsekvenser. Hvad der ligger i det, ved vi endnu ikke. For betyder det, at EU-budgettet stiger eller falder? Skal en større del af budgettet kanaliseres til landene i syd eller øst? Alt det mangler vi svar på.

Vi skal hjælpe hinanden i denne tid. Danmark er afhængig af landene omkring os. For vi lever af at producere og sælge varer til hele verden. Det kan vi ikke, hvis flere EU-lande bukker under i krisen. Omvendt skal vi også passe på Danmark. Vi kan ikke redde hele Europas økonomi, og vi skal heller ikke være til grin for vores egne penge.

Danmark bidrager med ca. 20 mia. kr. til EU’s kasse hvert år. Og vi får ca. halvdelen tilbage i forskellige støtteordninger. Det er altså 10 mia. kr., som vi leverer til EU’s programmer, som bl.a. havner i de forskellige EU-lande. Hvis kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet får held til at øge EU-budgettet med eksempelvis 10 procent, som EU-Kommissionen tidligere har foreslået, så betyder det ganske enkelt, at Danmark kommer til at aflevere ca. to mia. kr. ekstra til EU-kassen – hvert eneste år i al fremtid.

Og hvor skal de penge komme fra? Der er jo kun danske skatteydere til at betale. Og skal deres penge tages fra den danske velfærdskasse gives til EU? Det tror jeg næppe, at der er mange danskere, som kan se fidusen i. Jeg har i det hele taget svært ved at se idéen i, at EU-landende skal aflevere flere penge til EU-budgettet i en tid, hvor alle økonomier er underdrejet.

Det betyder ikke, at vi ikke skal være solidariske og hjælpe de lande, som er hårdest ramt. Jeg foreslår, at vi bruger EU’s eksisterende budget til at sparke gang i økonomien igen. Det handler immervæk om over 1.200 mia. kr. om året. Med dem kan vi fremrykke investeringer i infrastruktur, holde hånden under turistindustrien og de små virksomheder, som er rygraden i EU’s økonomi. På den måde kan vi give de lande, som er allerhårdest ramt, en hjælpende hånd.

Vi skal bruge tiden efter krisen på at holde hånden under dansk økonomi og arbejdspladser. Det kræver også handling i Europa. Men jeg synes ikke det giver anledning til at sende endnu flere penge til EU’s budget. Vi skal i stedet bruge dem, vi har, bedre og smartere.