Efter kolonitiden i Grønland trækker blodige spor frem til dagens rigsfællesskab

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange af de fejl ville jo ikke ske i dag, og mange af os ønsker fortiden anderledes. Meget er sket i bedste mening og i fælles forståelse for at det, var sådan vi gjorde. Det var ikke altid lige kønt, og særligt ikke når børn kom i klemme og blev brugt som eksperimenter, da alting skulle gå meget stærkt og uden den fornødne viden.

MEN det værste der kan ske, er jo at vi ikke har taget ved lære. På mange måder er grønlændere i Danmark i dag et socialt eksperiment: Mange af os er havnet i Danmark ufrivilligt og som en følge af den utilstrækkelige socialpolitik hjemme i Grønland. Det betyder desværre, at mange grønlændere bliver identitetsløse og konstant skal høre på grønlænder jokes og på, hvor stor en belastning vi er via bloktilskuddet og de sociale problemer. Hvis vi ikke passer på, havner en stor del af grønlændere i Danmark i et tomrum, hvor vi ikke tør bekende os vores ophav eller får travlt med at bevise, at vi godt kan stå op om morgenen, bestride et job eller bidrage til samfundet i øvrigt.

Som grønlæner i Danmark er man faktisk ringere stillet end indvandrere. Vi har ganske vist det rødbedefarvede pas og dermed de samme rettigheder som alle andre danske statsborgere. Problemet er, at vi ikke har samme muligheder, for vi bliver mødt med fordomme og forud indfattede meninger om, hvad en grønlænder er.

Disse fordomme møder vi ikke i udlandet, hvor vores ophav er eksotisk og spændende. Men vi skal altså sørge for at den stadigt stigende andel af grønlændere, som vælger at bosætte sig i Danmark af familiemæssige årsager eller fordi det sociale system i Grønland ikke kan favne os, føler os hjemme.

Det er sårende, nedbrydende og uacceptabelt at vokse op som grønlænder med at skulle være flov over, hvor vi kommer fra. Det gør os til mere eller mindre ufrivillige gidsler i et spil mellem Danmark og Grønland, og det fordrer samme problemstilling, som vi nu tager så stærkt afstand fra i forhold til efterkolonitidens Grønland, hvor grønlandske børn blev anbragt i Danmark.

Mange af os klarer os godt og har fået en uddannelse. Alligevel skal vi stadig høre på, at det flot at vi kan møde på arbejde osv., på trods af at vi er grønlændere.

Fordommene er stadig massive, og vi risikerer at skabe et nyt problem ved ikke at have fået løst det gamle: de fejl fra fortiden som hjemsøger os, lever desværre stadig i bedste velgående.

Det er ikke nemt at være grønlænder i Danmark, og det kan ikke blive nemmere, så længe Grønland eksporterer sine problemer til Danmark. Det sker, når Grønland får grønlændere til at flygte til Danmark. Og det sker fortsat så længe, danskerne er uvidende om Grønland og rigsfællesskabet.