Ikke alle firmaer klarer det – og hvad så?
Kriser har sine ofre - og vi er ikke forpligtet til at holde hånden under dem, der alligevel ikke ville klare sig. Eller rigmændene.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Gør det noget, hvis firmaer bukker under for coronakrisen?
Hvis det drejer sig om nogle få og dertil sikrede pensioner, så gør det ikke noget. Sådan er det med kriser. Nogle bukker under, andre klarer sig. Vi er er ikke forpligtet til at holde hånden under alle foretagender i Danmark. Nogle vil lide døden. Sådan er det under kriser.
Vi skal måske mere se på, hvilke foretagender, der vil overleve efter krisen og så støtte dem? Resten må bukke under. Har vi råd til at støtte virksomheder, som tvivlsomt vil kunne overleve efter krisen? Nej, det har vi ikke råd til.
Vi må støtte de levedygtige, og for resten af pengene må vi sikre de mange hundrede, som ikke kan klare sig. Herunder de hjemløse osv. Det er vildt at give hjælpepakker til rigmænd, som godt kan leve i morgen – om end ikke lige så fedt. De må selv betale, hvis de kan. Resten af hjælpen skal gå til dem, som uden hjælp ikke kan overleve i morgen.
Nej, samfundet skal ikke betale til Bestseller eller andre, som godt kan finde penge på kistebunden. Samfundet skal betale for de svageste, som ikke kan overleve uden en ansvarlig fordeling af vores sparsomme midler.
Et samfund i krise skal ikke vækste. Vi er aldrig stærkere end det svageste led, og det led er ikke rigmænd. Når fundamentet igen kan klare sig – folket – så kan vi igen begynde at tilskynde samfundets rigmænd til at få hjulene i gang. Der er vi ikke nu. Drop den der rigmandskultur om at I holder os alle kørende. Intet er kørende, før vi kommer på den anden side af corona, og det er ligegyldigt for danske skatteydere, hvordan rigmænds formue vokser lige nu.
Vi skal være solidariske. Ellers kan vi ikke overleve som folk.