Tak til Joy Mogensen for at forsøge at få kirkerne åbnet til påske
Kirkeministeren kæmper mere for Folkekirken, end nogle af kirkens stridsmænd gør. Det er rystende, at de bremsede hende.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er grund til at rette en tak til den socialdemokratiske kirkeminister Joy Mogensen.
For nogle dage siden meddelte kirkeministeren, at hun vil forsøge at finde en mulighed for at der kunne fejres påskegudstjenester i kirkerne, der ellers er lukkede for gudstjenester.
Det var en modig og glædelig udmelding. Jeg var allerede begyndt at glæde mig til at høre kirkeklokkerne påskemorgen og glæde mig til, at der skulle holdes gudstjeneste. Man kunne kopiere reglerne, der gælder for begravelser, så alle sad i god afstand fra hinanden.
Det ville naturligvis kræve tilmelding.
Men den spisende folkekirke er jo så vant til, at der skal ske tilmelding til de mange kirkefrokoster, så det kunne jo ikke være noget problem at administrere højmesser med forudgående tilmelding.
Der var for mig heller ikke nogen tvivl om, at præsterne, der nu havde holdt fri fra prædikenarbejdet i flere uger, længtes efter at forkynde påskens fantastiske opstandelsesbudskab.
Stor var min forbløffelse, da det imidlertid viser sig, at flere af disse kirkens stridsmænd, der ynder at fortælle, at deres embede er noget særligt, pludselig stod frem med den ene mere elendige undskyldning end den anden for at slippe for at lade menigheden høre påskens budskab, hvor det skal forkyndes, nemlig i kirkerne midt i menigheden.
Denne højtråbende del af præstestanden fik meget forståeligt kirkeministeren til at trække sit forslag.
Statens repræsentant, kirkeminister Joy Mogensen, skal have stor tak for at lade kirken få lov til at være kirke i en tid, hvor vi har endnu mere brug for det glade budskab end nogensinde.
Trist, rystende og chokerende, at hun blev stoppet af præster, der er kaldede til at forkynde evangeliet.
Det kirkelige fællesskab under kontrollerede former bliver der ikke noget af i påsken.
Til gengæld kan vi stadig mase os sammen i offentlige transportmidler og købe ind til vores luksusforbrug i supermarkederne på helligdagene.