Folkemødet er aflyst, men netop i år har vi mere brug for at tale sammen end nogensinde
Folkemødet kunne afholdes til efteråret. Og mindre end det kæmpe arrangement, det har udviklet sig til, kunne måske være helt befriende.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Folkemødet er aflyst. Det er på sin vis en fornuftig beslutning, for ingen ved hvordan corona-situationen udvikler sig. Det er faktisk umuligt at planlægge særligt meget for tiden. Og netop Folkemødet kræver utroligt meget planlægning fra arrangører, partier og organisationer.
Problemet er imidlertid, at vi aldrig har haft mere brug for at tale sammen end netop nu.
Vi står midt i en kæmpe krise, der er ved at slå bunden ud af samfundsøkonomien og ikke mindst mange virksomheders økonomi.
Vi har brug for at genopfinde os selv efter den mavepuster som vi nu gennemlever. For der er også nogle som formår at bruge krisen til at tænke nyt. Kriser tvinger os nemlig til at finde nye løsninger og det er vi faktisk gode til i Danmark. Derfor har vi brug for et forum, hvor disse ideer og tanker kan udveksles og få liv. Det er Folkemødet perfekt til.
Så hvorfor ikke holde Folkemødet senere på året? Det behøver jo ikke at være i forsommeren, det kan også være til efteråret, hvor turisterne er taget hjem og der er god plads på Bornholm.
Eller det kunne være et Folkemøde, sådan som det foregik første gang det blev holdt i Almedalen på den svenske ø Gotland. Her stillede Oluf Palme sig op på ladet af en lastbil og holdt tale. Det blev starten på den nordiske tradition med folkemøder.
Så man behøver hverken lobbyister og fadøl for at have et folkemøde, mindre kan også gøre det – navnlig i en tid, hvor ydre omstændigheder tvinger os til at tænke nyt.
Det er måske i virkeligheden heller ikke så skidt for Folkemødet.