Hvor blev lgbtqia+, feminismen, minoriteterne og Greta Thunberg af?

Det er tankevækkende, at det kun er kort tid siden, at fortalerne for særlige gruppers særlige rettigheder tilsat den nye guddom om klimaet fyldte helt ude af proportioner i medierne. Lige for tiden har borte taget dem.

Lad os se på fire fænomener, som først og fremmest har hersket og hærget i den vestlige verden.

Der var engang, hvor der var homoseksuelle, som så kunne være mænd eller kvinder, i det sidste tilfælde kaldet lesbiske. Jeg har aldrig haft – og påtænker ikke at få – noget imod en anderledes seksuel præference end den gængse. Da jeg oven i købet er sikker på, at homoseksualitet først og fremmest er genetisk betinget, er jeg sådan set bare blevet mere overbevist om, at det er ok. Jeg har ingen planer om at gå imod naturen.

Der er bare sket det de senere år, at seksuelle mindretal, inklusive mindretal ned i det mikroskopiske, optræder mere og mere aggressivt i den offentlige debat og Gud hjælpe mig oftest får politikerne med på deres tosserier. Kønsneutrale toiletter (en klar trussel mod kvinder), helt besynderlige bogstavsbetegnelser og et krav om konstant opmærksomhed er, hvad vi har været vidner til. Ægteskab mellem to personer af samme køn hører nærmest til i den milde ende, skønt det er en total udvanding af, hvad kristendommen står for på det punkt.

Men borte har taget alle disse mærkværdigheder i øjeblikket.

Så var der feminismen, denne i praksis venstreekstreme ideologi, der siger, at mænd undertrykker kvinder, som var slaveriet genindført eller aldrig ophævet. Den radikale feminisme lider først og fremmest under den vrangforestilling, at der ikke er nogen gennemsnitlige, biologiske, i sidste ende genetiske, forskelle mellem mænd og kvinder. Det ved ethvert oplyst menneske, at der er. Populært sagt vil mænd oftere arbejde med ting, kvinder oftere med mennesker. Det fortæller sandheden om, hvorfor mænd og kvinder vælger så ret forskelligt, hvad angår uddannelse og arbejde.

Men borte har taget feminismen for tiden.

Ingen steder – helt uden sammenligning – bliver etniske minoriteter behandlet så godt som i den vestlige verden. Den er jeg helt med på. Jeg er kritisk overfor, at de er blevet så mange, men når de er her, er det indlysende, at de skal behandles efter reststatens principper.

Det er talsmændene (jeps, det hedder det, ligesom det hedder formand) for minoriteterne ikke med på, lighed for loven. De vil have særrettigheder for minoriteter med henvisning til den ”strukturelle racisme”, som hvide mænd skaber. De vil censurere vores sange, og de vil have revet statuer til minde om fortiden ned. Alt sammen i tæt samarbejde med venstrefløjen, hvis repræsentanter næsten altid er hvide overløbere, der synes, at det er en fest at få flertallet af hvide ned i sølet.

Men borte har taget minoriteternes særkrav i disse tider.

Endelig er der den fanatiske miljøbevægelse. Her skyder jeg ind, at udledningen af co2 uden tvivl er skabet af mennesker, og at opvarmningen til dels er forårsaget af udledningen (resten er naturlige variationer, som de altid har været der).

Men hvad gør så fanatikerne med Greta Thunberg i spidsen? Gør de reklame for det indtil videre eneste realistiske alternativ til brug af fossile brændsler, nemlig atomkraft? Nej da, de taler om tvungen nedgang på 70 pct., skønt det vil betyde en regning så stor, at det meget vel kunne udløse social uro.

Men borte har taget klimafanatikerne nu om stunder.

Coronakrisen er frygtelig og skal tages dødsens alvorligt. Som alle andre fornuftige mennesker ønsker jeg, at den aldrig havde set dagens lys.

Men coronakrisen er interessant, fordi den viser, hvordan tidens forrykte bevægelser – især krænkelsesindustrien i mine første tre eksempler – har fået det gevaldigt svært under denne krise.

Lad os håbe og bede til, at mange flere vil se realistisk på verden og dens mennesker, når denne krise er overstået. Netop fordi vi har forstået, at der er uendeligt meget større ting på spil for mennesker, når det kommer til stykket.