Vi vil have hævet lønningerne nedefra i byggeriet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er sommeren 2018. Min makker og jeg står på murerliften, og vi er lige blevet færdige med at mure brystningen mellem anden og tredje sal og har fået lagt ud til pillerne mellem vinduerne på tredje sal. Når vi murer hen over vinduerne, stiller vi en lægte på 5x10 cm i bredden i spænd mellem bunden og toppen af vinduet for at understøtte murværket. Det havde vi også gjort nede på anden sal. Nu var stenene brugt op, så vi kørte liften ned for at få fyldt den op med friske sten og mørtel, så arbejdet kunne fortsætte.

Da vi når ned, vender jeg mig rundt for at ordne mit værktøj. Der lyder et ordentligt brag, og så råber min makker: »Hva’ saaaaaatan, mand!« Jeg vender mig om og konstaterer, at en af de lige knap 2,5 meter lange lægter, som vi bruger til at understøtte murværket i vinduerne med, er styrtet ned lige mellem min makker og mig. »Hvordan fanden er det sket?« spørger jeg. »Det er de forbandede malere, de har været så dumme at åbne vinduet!« svarer min makker. Jeg kigger op og ganske rigtigt: Oppe i et af vinduerne på anden sal er lægten blevet afløst af et åbent vindue. Den ekstremt hede sommer har fået de polske malere til at søge frisk luft, mens de gik og malede lejlighederne. Vi kører liften op til vinduet. Da vi når derop, sender min makker en kaskade af bandeord ind gennem vinduet, en, går jeg ud fra, tilsvarende kaskade af bandeord på polsk bliver sendt retur, fint suppleret af nogle fuckfingre.

Murværket over det åbne vindue kollapsede, vi pillede det ned og byggede det op igen, og sidenhen begyndte et længere skænderi på ledelsesplan om, hvis skyld det var, og hvem der skulle betale. Men det er for så vidt ligegyldigt, for det ikke derfor, jeg fortæller det her. Det er nemlig sådan, at ud over at være udsat for et enormt dårligt arbejdsmiljø og dermed nogle gange som her beskrevet komme til at udsætte andre for dårligt/farligt arbejdsmiljø, så er der også en anden kedelig tendens, vores udenlandske kollegaer udsættes for. De lønnes konsekvent dårligere end os andre. Og de lønnes ikke bare dårligere. De udgør i byggeriet bunden af lønstatistikkerne. Af selvsamme grund brød Malerforbundets overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne sammen fredag d. 28.02.20 kort inden fristen for at lande en ny aftale den 1. marts 2020. Det samme gjorde forhandlingerne mellem 3F’s byggegruppe, hvor min overenskomst bliver forhandlet. Årsagen til sammenbruddet er nemlig ens begge steder. Arbejdsgiverne vil ikke imødekomme et tillæg til mindstesatserne i overenskomsterne, der skal sikre en rimelig løn til de kollegaer, der arbejder på mindstesatserne.

For en murersvend som mig vil et sådan tillæg til mindstesatsen ikke have nogen direkte indflydelse. Min løn ligger væsentligt højere end mindstesatsen. Men realiteten for andre af mine udenlandske kollegaer er ofte helt anderledes. De lønnes ofte på mindstesatsen, og dem vil jeg gerne være med til at løfte, så vi sammen kan arbejde til en mere rimelig løn. Jeg har ingen interesse i, at de behandles ringe, og derfor glæder det mig også, at mine forhandlere i 3F står fast og sammen med forhandlerne hos malerne insisterer på, at vi ikke vil se til, mens vores kollegaer behandles som andenrangsborgere.

Jeg håber, man i resten af fagbevægelsen, på trods af at der er forlig i hus, vil stille sig solidarisk med de kollegaer, vi har, der kommer hertil for at tjene en hæderlig hyre. Det er hele fundamentet for vores fagbevægelse, der kæmpes på her. Fundamentet, der gennem kollektive aftaler skal sikre alle kollegaer et værdigt arbejdsliv i Danmark. Også dem, der kommer rejsende hertil.