Hvad betyder tal om indvandringen ifølge forfatteren til bog om Generation Identitær?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg deltog torsdag aften i en debat arrangeret af Trykkefrihedsselskabet, hvor Frederik Rye fra Generation Identitaire, Nima Zamani som almindelig opponent og endelig Rasmus Hage Dalland sad i panelet.

Trykkefrihedsselskabet skal have stor tak for at insistere på at debattere Generation Identitær, især fordi Antifa – som er lig med kommunister, hvorefter alt potentielt morderisk er sagt – havde forhindret skvattene i Vartov til at holde arrangementet. Stor tak også til Pernille Bendix fra Dansk Folkeparti, der gjorde det muligt at holde mødet på Christiansborg, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er så omfattende, at venstrefløjens udskud ikke har mulighed for at ødelægge offentlige forsamlinger.

Det var en interessant debat, der udkrystalliseredes i løbet af aftenen. Rasmus Hage Dalland var inviteret, fordi han har skrevet en rejsebog om Generation Identitær i de forskellige europæiske lande. Det er en interessant rejseskildring, som Rasmus Hage Dalland har begået.

Så er fløjlshandskerne til gengæld også taget af og det endda ret grundigt. Der er nemlig ingen undskyldning for, hvad Rasmus Hage Dalland foretog sig, efter at jeg på min sædvanlige grundige måde havde gennemgået en række tal til belysning af katastrofen ved ikkevestlig indvandring, f.eks. at 56 pct. af børnefødslerne i Ishøj Kommune stammer fra ikkevestlige, mens andelen af ikkevestlige i Ishøj generelt er 33 pct.

De tilsvarende tal for Danmark som et hele er, at ikkevestlige udgør ca. 9 pct., men står for omtrent 16 pct. af børnefødslerne. Det hele står at læse hos Danmarks Statistik.

Rasmus Hage Dalland replicerede derpå – efter at jeg havde gengivet en lang række faktuelle tal – at disse tal ville han »ikke gå ind i«. Det blev i løbet af aftenen mere og mere pinligt, at Rasmus Hage Dalland insisterede på, at han ikke ville diskutere de tal, der ligger til grund for det fænomen, der går under navnet ”den store udskiftning”.

Jeg mindes ikke at have oplevet en så vævende, en så vag, en så slap, en så nærmest ugidelig som Rasmus Hage Dalland, der på næsten fornemste vis levede op til at være karrierejournalist, som en af de mange, der ikke har noget projekt ud over sig selv.

Jeg forsøger egentlig ikke at være specielt hård over for nævnte journalist. Jeg ønsker mest at være hård over for stort set alle danske journalister, der på daglig basis ikke fortæller danskerne, hvilken frygtelig fremtid der venter dem, hvis ikke de sætter hælene i.

Men man er nødt til at bevare sit gode humør. Tænk at sidde i debatpanel med en Rasmus Hage Dalland, der mindst fire gange nægtede at debattere på baggrund af tal fra pålidelige statistikker.

Det er sørgeligt, at det skal være så nemt for mig at vinde i debatter. Held og lykke til Rasmus Hage Dalland i journalistverdenen.