Man kan hurtigt blive hjemmeblind, og et par seende øjne udefra er den eneste kur
Jeg har de seneste måneder stiftet bekendtskab med begrebet ”hjemmeblind”. At være så sat i sin hverdag, at man ikke længere ser, hvad der er godt og skidt. Det kan ske i hjemmet, hvor forandringer udebliver, eller det kan ske i et samfund, hvor man glemmer værdierne og potentialerne.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»I skal ikke være så hjemmeblinde, bare tænk stort!« Sådan lød beskeden for nylig til et møde, hvor flere af byens borgere var samlet for at lægge en storslået 10-årsplan for det gamle fiskerleje, en såkaldt masterplan. Ordene kom fra mødets tovholder, en professionel projektmager udefra.
Store tanker om vilde projekter er måske ikke lige det, der ligger…