Roundup er langt bedre end sit rygte

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Et såkaldt borgerforslag lægger op til at forbyde sprøjtemidler med aktivstoffet glyfosat. De fleste kender det nok bare som Roundup. Der findes næppe et sprøjtemiddel, der vækker stærkere følelser. Og netop derfor er dette ret uskadelige sprøjtemiddel blevet mål for forbud mange steder i verden.

Det er forbud som er baseret på mavefornemmelser og ikke fakta. For sagen er, at Roundup er blandt de mest uskadelige sprøjtemidler der findes.

I bedste fald er et forbud mod Roundup et slag i luften. I værste fald gør det mere skade end gavn for klimaet og naturen. Roundup er blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende. Det er yderst tvivlsomt om det er tilfældet, i så fald, så skal det være i enormt høje doser. På samme måde er almindelig bordsalt også giftigt i store mængder.

Roundup kan ganske rigtigt måles i grundvandet, men det gør det ikke i sig selv farligt. Der er andre sprøjtemidler, vi skal være langt mere på vagt overfor, hvis de bliver fundet i drikkevandet.

Roundup bruges som ukrudtsmiddel. Det betyder, at man ved at sprøjte en mark slipper for at pløje. Det er til gavn for biodiversiteten, idet regnorme og insekter dermed kan leve uforstyrret. Mindre pløjning betyder selvsagt mindre forbrug af diesel – og det er ikke ubetydelige mængder dieselolie, som danske landmænd hælder på deres traktorer. Derudover viser forskning, at pløjefri marker faktisk kan binde CO2 i jorden. Ved at forbyde Roundup, så går vi altså glip af en miljø- og klimagevinst, der ligger lige til højrebenet. Alt sammen på grund af totalt ubegrundede synsninger foretaget i maveregionen.

Debatten om Roundup viser, at hvis vi vil en grøn omstilling og bremse den menneskeskabte globale opvarmning, så skal vi forholde os til fakta fremfor enfoldige forestillinger om at alle sprøjtemidler er skadelige. Nogle sprøjtemidler er ganske rigtig meget skadelig, hvorfor vi både i EU og Danmark har strikse regler for brugen af den slags. Det kan vi prise os lykkelig for, men samtidig må vi ikke være bange for kemi. Man gør i hvert fald ikke naturen en tjeneste ved at kaste om sig med forbud.

Det er her, at det økologiske landbrug kommer til kort, fordi man har et helt religiøst forhold til, at man ikke må bruge sprøjtemidler og andre former for kemiske hjælpestoffer. I stedet for at råbe i hver sit ringhjørne, burde økologer og konventionelle landmænd mødes på midten i en fælles indsats for at passe på vores fælles natur og samtidig gøre landbruget mere klimavenligt ved hjælp af metoder, der bunder i fakta og evidens.

Opdateret