Har vi fået disruption nok? Tilhører fremtiden rebellerne eller pedellerne?
Innovation og disruption har bare været hot i de første årtier af årtusindet. Men er tiden ved at rinde ud for rebeller og blind teknologiforivrelse? Er det tid til gamle, kedelige dyder?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg var for nogle år siden tilmeldt et kursus hos Kaospiloterne i Aarhus om co-creation. Forplejningen bestod bl.a. af Rebel Coffee fra food trucks. Jeg måtte desværre melde afbud til kurset, men der var alligevel noget sært tidstypisk over iscenesættelsen: fejringen af det rebelske. Det værste, man i den sammenhæng kan være, er en del af systemet.