Forsikringsdækning reduceret til en fjerdedel, men koster det samme

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Nej, det er ikke et af de mere tvivlsomme forsikringsselskaber, der har fundet en fidus. Det den statsautoriserede arbejdsløshedsforsikring. A-kassekontingentet er det samme, men dækningen er under en fjerdedel.

For år tilbage, under Lars Løkke Rasmussens ledelse og sekunderet af de radikale, blev arbejdsløshedsforsikringen væsentlig forringet. Forsikringsperioden blev halveret fra 4 år til 2 år (hvor fire gange så mange faldt ud end Finansministeriets beregninger viste) og samtidig blev kravet til optjening forlænget fra et halvt år til et helt år – uden at den enkelte lønmodtagers betaling til a-kassen blev reduceret tilsvarende.

Værdien blev altså med ét slag reduceret med 75%.

I årene siden er lønningerne krøbet op ad, og endda lidt mere end inflationen. Men dagpengene har stået bum stille.

Forsikringsdækningen for tab af indkomst ved ledighed er nu urimelig ringe, så ringe at det ser ud til at det solidariske dagpengesystem – et af de afgørende ben for at opretholde det fleksible arbejdsmarked - er under et voldsomt pres.

I dag betaler de forsikrede reelt alle udgifterne til dagpengesystemet, mens statens bidrag er reduceret til ingenting eller et overskud, og der skal en væsentlig højere ledighed til, før staten igen kommer til at bidrage.

Det danske arbejdsmarkedssystem har hidtil fungeret godt og effektivt til stor glæde for både arbejdsgivere, lønmodtagere og samfundets som helhed, fordi vi ikke rammes af strejker i tide og utide. Det var for at bidrage til at fastholde dette, at man i sin tid besluttede at statsliggøre arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Det kan ikke forventes at det fortsætter lydefrit, såfremt der ikke er et a-kassesystem, der dels optager alle i arbejde efter en kortere periode – og ikke først efter et år – dels udbetaler en dækning af tabt indkomst ved ledighed, så det står mål med a-kassekontingentet størrelse.

Jeg var barn i 60’erne. Min far arbejdede udendørs som brøndborer. Han blev altid fyret om vinteren fordi de ikke kunne lave vandboringer i frostvejr. Understøttelsen var minimal i de måneder. Det var Specialarbejderne i Danmarks a-kasse, der på solidarisk vis finansierede og udbetalte arbejdsløshedsunderstøttelsen, som var på et niveau, der ikke nærmede sig den almindelige timeløn for arbejdsmænd. Staten var ikke indblandet. Jeg husker godt hvor få penge, der var at gøre med i vintermånederne.

Vi nærmer os den situation, nu blot med den forskel, at der er knyttet et omfattende statsligt bureaukrati til at drive a-kasser – uden reelt at staten bidrager. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og derfor ser vi nu tendenser til at et alternativt, privat system udvikler sig for de faggrupper, der stort set ikke har ledighed. Usolidarisk og ødelæggende for det danske arbejdsmarked. Men ikke mindst: hårdt for de familier, der får mere end halveret indkomsten i ledighedsperioder, selv om de har forsikret sig i a-kassen.

Kære regering. Pas på vores fleksible arbejdsmarked. I bliver nødt til at tage ubalancen i a-kassesystemet alvorligt og sætte dagpengebeløbet op, så vi nærmer os de 85%, der var det oprindelige udgangspunkt for almindelige lønindkomster.