“Børnenes statsminister” gør mere for rygere end for børn!
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
1 pædagog mere for hvert 185. barn.
Så meget “minimumsnormeringer” har regeringen og SF fået på plads. Reelle normeringer kommer først – og tidligst i 2025. Altså om 6 år – når de nuværende poder i børnehaverne for længst er begyndt i skole.
SF gik til valg på minimumsnormeringer som ultimativt krav. Jeg skal undlade at give et langt foredrag om, hvor ualmindeligt dumt ultimative krav er – tænk bare på topskatten fra forrige regering. Alligevel ser det næsten ud til, SF slipper afsted med deres meget sølle normeringer.
Jeg siger bare: Merle og alle de andre børn, vi fulgte i tv-dokumentaren, kommer ikke til at mærke de såkaldte “historiske” normeringer lige foreløbig. Tusinder af forældre har demonstreret for ordentlige normeringer – jeg nægter at tro, de er tilfredse med, at hver ekstra pædagog skal deles med 184 andre børn end deres eget?
Jamen, tænker du – hvor skal pengene komme fra? For det første – normeringer er ikke dyre i et finanslovsperspektiv. De koster 1,6 mia. om året – altså ikke engang 2 promille af finansloven. Det er et spørgsmål om prioriteringer. Vi foreslog at hæve prisen på cigaretter til 80 kr. Regeringen har valgt 60. Det betyder desværre, at “børnenes statsminister” går mere op i rygerne end børnene. Et vælgerbedrag, som desværre var forudsigeligt, men ikke desto mindre lige tomt, lige uærligt og lige frustrerende.
Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen.