Putins tidligere Premierminister: Det bliver svært at holde Arktis som lavspændingsområde
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Putins tidligere Premierminister, Mikhael Kasjanovs besøger i disse dage Danmark.
Kasjanov tror, det bliver svært at fastholde Arktis som et lavspændingsområde.
Tidligere Generalkonsul i Skt. Petersborg, udenrigskommentator ved Kristeligt Dagblad og direktør i Policy Group, Jens Worning Sørensen, har efter en samtale med ham i dag følgende kommentar:
Citat: “I forbindelse med Mikhail Kasjanovs besøg i Danmark arrangeret af Udenrigspolitisk Selskab og DIIS, havde jeg besøg af ham på mit kontor. Han var pessimistisk i at fastholde Arktis i et lavspændings- og alene i et institutionelt spor. Med Trumps “Køb-Grønlandsstunt” er man i Moskva helt klar over, at det nu bliver et stormagtsspil. Her er USA ikke den største bekymring for Moskva - det er at holde Kina ude, så det kun handler om USA og Rusland i den region. Kasjanov vurderer, at spilleregler forsat vil være essentielle og efterspurgt - men at man ikke regner med stormagternes lederskab her. Men at Canada, Danmark og de øvrige nordiske lande har en historisk mulighed for at være et bolværk for det regelbaserede, hvis de alle kan se det som en prioriteret del af deres nationale interesse i Arktis”
Jeg tror, at han har fuldstændig ret. Det er vigtigt, at vi nu allierer os med de rigtige. Og en alliance mellem Canada og Norge og rigsfællesskabet er helt rigtigt set.
Det er derfor i ellevte time, at Danmark spørger sig selv: hvad vil vi med den danske stat, og hvem vil alliere os med. Udenrigs og sikkerhedspolitik har i mange år ikke været vigtige end netop nu.
Trump har bidt sig fast i isen. Der advares mod kinesiske investeringer – selv fra Forsvarets Efterretningstjeneste, men også fra et utal af eksperter verden over.
Og for at være ærlig bekymrer jeg mig om russernes rolle i Arktis. For Rusland vil med garanti opruste på deres del af Arktis, hvis den danske stat ikke længere sikrer lavspænding i et af verdens mest interessante områder – Arktis – hvor Danmark og Rusland har overlappende krav på Arktis ved FN.
Derfor er det særdeles relevant, at Danmark og danskere spørger sig selv, hvad de vil med det her rigsfællesskab. Og her synes ideen om at alliere os med Canada og Norge i rigsfællesskabet mere relevant end nogensinde før.
For som Kasjanov påpeger, kan det blive særdeles svært, at opretholde Arktis som lavspændingsområde uden at tænke modvægt til magtbalancen ind.