»Statsministeriet meddeler, at Martin Rossen ikke har nogen ballon-kommentar«

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da de, der er vrede på præsident Trump, mandag forsamledes på Kgs. Nytorv i København for at sende den verdensberømte lyserøde Trump-ballon til vejrs, var de fuldkommen ligeglade med, at den amerikanske præsident for længst havde aflyst sit besøg i Danmark pga. af det der med Grønland, som vi ved. For som en af ballonaktivisterne sagde, så skulle nyheden nok nå frem til Det Hvide Hus, for det forlyder jo, at præsidenten bruger en stor del af tiden på at se tv kun afbrudt af ture hen efter en ny dobbelt Whopper; måske har han endda fået arrangeret noget udbringning. Han er trods alt præsident.

Men hvad de danske ballonskippere næppe havde regnet med var, at ballonen, der fremstiller verdens mægtigste mand som en lyserød, vrælende kæmpebaby med en mobiltelefon i hånden, ville få selskab eller snarere konkurrence om opmærksomheden. Men det gjorde den, for Radio24syvs politiske satiremagasin ”Den korte Radioavis” anført af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm havde til lejligheden fået fremstillet en ballon, der forestillede Mette Frederiksens stabschef Martin Rossen med statsministeren som hånddukke. Som kanalchef Mads Brügger sagde til TV 2, så har programmet »lavet Rossen-baby-ballonen, så Danmarks mest magtfulde mand kan møde verdens mest magtfulde mand«.

Det syntes mange var morsomt, men ikke i Socialdemokratiet. Nu har selvironi aldrig været partiets store styrke – dertil er kampen for den lille mand en for alvorlig sag. Folketingskandidaten og redaktør for det socialdemokratiske medie PioPio, Jens Jonatan Steen, skrev på sin Facebook-profil: »Hetz eller humor? Hvorfor er det væsentligt eller relevant at bruge licenskroner på at finansiere en kæmpeballon til at latterliggøre en særlig rådgiver i den nuværende regering?« Og han blev bakket op af partikollega og folketingsmedlem Rasmus Stoklund, der skrev: »Radio24syv er i dag stolt af tilsviningen af Martin Rossen. Traditionelt har satireofre været politikere, der har mandat og dermed ansvar. Det er et nybrud, at folk, der har valgt en rådgiver- og embedsmandskarriere (uden mandat og ansvar), alligevel skal hånes i rampelyset.«

Det gør det kun endnu mere morsomt. Men ud over det er deres underspil af Martin Rossens rolle også nærmest rørende. De får ham til at ligne en embedsmand, der lige så godt kunne sidde i Socialstyrelsens femte kontor og flytte blyanter. Og samtidig får man en fornemmelse af, at det hele handler om, at han ikke skal kunne angribes.

For Martin Rossen er ikke en perifer embedsmand. Han er et nybrud i forvaltningstraditionen. Mette Frederiksen, der ellers gik til valg på, at en del løfter skulle finansieres af færre offentlige konsulenter, har styrket sit ministerium med et helt nyt sekretariat med tre partisoldater i centrale rådgiverfunktioner. I spidsen for det hele står Martin Rossen, som Mette Frederiksen i øvrigt har placeret i de to magtfulde udvalg, koordinations- og økonomiudvalget, selv om han ikke er folkevalgt.

Derfor er Mads Brügger ikke helt galt afmarcheret, når han siger, at Rossen er Danmarks mest magtfulde mand. Mette Frederiksen har placeret ham med åbne øjne og kan have sine gode grunde til at ville stække især Finansministeriets magt, men fremgangsmåden er demokratisk set yderst bekymrende, fordi Rossen hverken er ansvarlig over for Folketinget eller forpligtet til at svare på spørgsmål.

Der er derfor ingen grund til at tro, at det kun er balloner, Martin Rossen ikke vil have nogen kommentarer til.