Spidskandidat på glatis
Peter Kofod, DF, fanget i egen fælde.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
DF’s spidskandidat til EU-valget kom rigtig på glatis i Radioavisen i morges.
Peter Kofod ønsker tætte ydre grænser for at hindre, at asylsøgere kommer til Europa.
Men det kræver vel et stærkt EU- samarbejde, spurgte journalisten.
Peter Kofod lød ikke begejstret. Uanset, hvor mange gange spørgsmålet blev gentaget, krøb Peter Kofod uden om.
Men den kolde kendsgerning er nu en gang, at hvis man vil have fælles grænsekontrol uden om Europa, så kræver det et tæt samarbejde mellem landene. Man kan ikke på samme tid være fælles og alligevel ikke være fælles. Det er logik for burhøns, men altså ikke for Peter Kofod.
Peter Kofod taler med to tunger, når han på den ene sider ønsker tætte grænser uden om EU og på samme tid ikke er til at drive til at indse, at det netop krævet er tæt samarbejde i EU.