Lars Løkkes lovbestemte mindsteløn skal diskuteres på et oplyst grundlag

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så kom der noget interessant fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. Den 4. april smed statsministeren et emne op til debat. Efter at han med forfærdelse har kunnet bevidne, hvordan filippinske chauffører var blevet misbrugt på det groveste, stillede han spørgsmålet:

Er det tid til en lovbestemt mindsteløn?

Et problem i hele EU

Statsministeren har langt om længe vedkendt sig, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er med til at skabe social dumping på det danske arbejdsmarked. Det har godt nok taget Lars Løkke Rasmussen i omegnen at 15 år at erkende problemerne med socialdumping, men vi skal glæde os ved fremskridt.

Og når man kigger på, at vi her har at gøre med en mand, der omgås personer, der er gået fra at direkte prale med at mæske sig i flæsk og øl på restaurationer, der bakkes op af organisationer, der kun er sat i verden for at svække og modarbejde den danske aftalemodel. Så er det et godt og prisværdigt fremskridt, at man nu bakker op om den danske aftale model.

Det gør mig glad, men jeg skal blankt erkende, at når man gennem hele sit arbejdsliv har skullet se sig aktivt modarbejdet af nogen, så er det svært at tro på, at de pludselig er enige med en og bare vil hjælpe. Men på med ja-hatten og blikket fremad. Det er godt, at Lars Løkke anerkender, at vi i 3F hele tiden har haft ret: Social dumping er et kæmpe problem – i Danmark og resten af EU.

Den lykkelige vikar?

Men hvad skal man så synes? Jo, for at diskutere problemerne reelt skal vi også vedkende os dets omfang. Løkke siger, at han omfavner arbejdskraftens frie bevægelighed som en liberal værdi. Hvis du umiddelbart lytter efter ordlyden ”arbejdskraftens frie bevægelighed”, lyder det jo som den optimistiske arbejder, der på eget initiativ vandrer mod solen med sin rygsæk på. Optimistisk i sin rejse mod godt arbejde og en lys fremtid. Det sker nok også. Men i langt størstedelen af tilfældene er det kollegaer, der på vikarkontrakter bliver kastet rundt i Europa. De bliver rykket rundt efter, hvor arbejdet er, ikke hvor de selv synes det kunne være spændende at søge nye udfordringer.

Fri handel med arbejdskraft

Lønnen er ofte kompromisløst fastsat af arbejdsgiver. Begynder du at stille krav til løn og arbejdsforhold, kan du gå hjem. Ikke hjem til huset, hvor du er indlogeret med kollegaerne. Helt hjem. I håndværksfagene bliver mine kollegaer fra udlandet i udbredt grad behandlet som andenrangsborgere. Så vi bør kalde det, hvad det er: fri handel med arbejdskraft.

Og Lars Løkke skal holde op med at sige, at løn og ansættelsesvilkår på urimelige vilkår foregår relativt sjældent. Det gør det ikke kun sjældent. Det nytter ikke noget, at han er bange for at træde sine venner og sponsorer i Dansk Arbejdsgiverforening over tæerne. Hvis han vil bevæge sig ind på manegen, hvor vi bekæmper social dumping, skal han være velkommen. Men han skal erkende problemernes omfang og årsag.

Hvad vil Lars Løkke?

Så tilbage til hvad skal man synes? Jeg kasserer Løkkes forslag til en lovbestemt mindsteløn. Jeg mener, at arbejderes løn skal forhandles gennem en overenskomst af rigtige fagforeninger. Fagforeninger, der er vores. Men som Løkke siger, så har han ingen model for det. Og det efterlader jo flere spørgsmål end svar. Så lad os da endelig diskutere det. Hvad skal lønnen ligge på? Hvem har han diskuteret de her spørgsmål med? Er det de overenskomstforhandlede mindstelønninger, der skal ophæves til lov? Jeg tror, at rigtig mange ikke er klar over, at der ikke er lovbestemt mindsteløn i Danmark. Jeg tror også, at det vil skabe en god fokus på, at eksistens af og håndhævelse af mindstelønninger forudsætter medlemskab af overenskomstbærende fagforeninger. Og vigtigst af alt, vi får intet foræret – heller ikke ordentlige løn og arbejdsforhold.