Fortsæt til indhold
Kommentar

Abdul Wahid Pedersen om stening – fra 2002-2018

Hvor mange gange skal en imam have lov til at snyde os, før det officielle Danmark skærer alle bånd til vedkommende?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Imam Abdul Wahid Pedersen om stening:

2002, Kristeligt Dagblad: »Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.«

2006, Avisen: »Det er der, kæden hopper af. Den slags spørgsmål tjener kun et formål; nemlig at udstille islam og muslimer som monstre.«

Og: »Hvis jeg siger, jeg tager afstand fra det, så undsiger jeg dele af det, som hører til islam og til islamisk jura. Det er ikke et område, jeg har kompetence til at gå ind og ændre på.«

2009, ”Go’ morgen Danmark”: »Lad mig sige det meget, meget klart, fuldstændig utvetydigt, jeg går ikke ind for stening, jeg går ikke ind for stening.«

Journalist: Tager du afstand fra stening?

AWP: »Jeg går ikke ind for stening, det er det, som jeg er blevet beskyldt for et hav af gange af medierne, det gør jeg ikke.«

2018, til Gudløs Torsdag: »Muslimer stener utro kvinder, ja, sådan, uh, ja, ja, men vi stener ikke kun utro kvinder, vi stener også utro mænd. Nej, nej, men sagen er jo, at hvis, og med utro mener vi jo gifte mennesker, for at domfælde så skal et af to kriterier være opfyldt (...)«

Jeg kan altså afsløre, at Abdul Wahid Pedersen, der på landsdækkende TV i 2009 tog afstand fra både stening og også koranens og shariaens undertrykkelse, alligevel er for stening.

Link til hele interviewet på ”Go’ morgen Danmark”.

Online-mediet 24nyt.dk har netop afsløret, at Abdul Wahid Pedersens organisation Danish Muslim Aid (DMA) samler penge ind til blandt andet jihadister (hellige krigere). Det skriver DMA i et dokument, hvor de forklarer, at den muslimske almisse også går til hellige krigere. Dokumentet er siden blevet fjernet.

Pedersen, hvis organisation ønsker at hjælpe mujahedin (”mujahed”: ”hellig kriger”, her i flertal), er en central figur i miljøer og organisationer, som det officielle Danmark – politikere, kirker, kommuner og selv PET – samarbejder med.