Stop slaveriet

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Om aftenen søndag d. 3. februar 2019 rullede der et program hen over skærmen på DR1. Programmet hedder ”Slaverne i byggebranchen”. Programmet dokumenterer, hvordan rumænske og pakistanske kollegaer på det groveste bliver udnyttet her i Danmark. Nogle rumænere gik i en lejlighed på Frederiksberg, angiveligt ejet af en politibetjent, og satte den i stand. Lejligheden lignede en stor møgbunke, da journalisterne var forbi. Det er meget normalt, at det sviner lidt, når man river gammelt ned for at sætte i stand. Men det er måske også det eneste normale ved det projekt. For de rumænske kollegaer var gud hjælpe mig blevet indlogeret midt i den møgbunke. Blandt nedbanket puds, gammelt tapet og andet byggeaffald lå de to gutter og sov på gulvet. Når de ikke arbejdede på lejligheden var de ude at samle flasker til mad, for løn, kost og logi havde man ikke lige gidet at sørge for. Efter 18 dages arbejde modtog de omkring 3.500 kr. kontant. Altså efter, hvad der svarer til ca. fire arbejdsuger.

Det værste for mig ved at se sådan et program er, at jeg ikke længere bliver overrasket. Jeg bliver ikke overrasket over, at 45 rumænske kollegaer bliver lønnet kulsort på et par byggepladser på Holbæk-egnen. Jeg bliver ikke overrasket, når rumænske kollegaer bliver stuvet sammen i et hus, hvor der ikke engang er sluttet varme til. Jeg bliver ikke overrasket, når de rumænske kollegaer bliver smidt på gaden, truet på livet eller får korporlige tæsk, hvis de tillader sig at kræve ordentlige løn og arbejdsforhold. Jeg bliver gal og sur. Men jeg bliver ikke overrasket det mindste. For det har stået på i langt størstedelen af den tid, jeg har arbejdet i byggeriet.

Det er også derfor, at min fagforening, 3F, allerede for omkring 10 år siden stillede krav til vores arbejdsgivere i Dansk Byggeri om, at vi ville have et kædeansvar ind i vores overenskomster. Vil det løse alle problemer? Nej, men det vil sikre, at hovedentreprenørerne ville kunne holdes ansvarlige for de underentreprenører og vikarbureauer, som de hyrer ind til at løse deres opgaver. Men svaret er blankt nej hver gang. Arbejdsgiversiden vil helt åbenlyst ikke være med til at løfte dens del af ansvaret for at komme de problemer til livs. Så mens man i 3F og de forskellige 3F afdelinger rundt om i landet arbejder benhårdt for at komme det her til livs, sidder man på hænderne hos arbejdsgiverne. Det er ærgerligt og frustrerende, for vi kan ikke komme denne menneskehandel til livs udelukkende med politiske løsninger. Arbejdsmarkedets parter bliver nødt til at være med inde over for at løse det her. Og der mangler vi arbejdsgiverne.