Plastikforurening eksploderer – regeringen er passiv
Luppen skal frem, hvis man ønsker at iagttage regeringens ambitioner om at tackle det store og stigende miljøproblem, som plastic i naturen udgør.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Sundhedsreformen løb med overskrifterne i sidste uge, men måske skulle medierne have brugt mindre tid på Løkkes centraliseringsreform og mere på en ny rapport om plasticforurening. For hvor Løkke ifølge meningsmålingerne meget vel kan forsvinde ved næste valg, gør plasticforureningen det desværre ikke.
Innovationsfonden og konsulenthuset McKinsey offentliggjorde torsdag en ny rapport om plasticforurening og -genbrug og Danmarks rolle i spørgsmålet. Rapporten er foruroligende læsning. Hvert menneske smider i gennemsnit, hvad der svarer til halvdelen af deres kropsvægt i plastic, ud hvert år. Det er virkelig mange Hariboposer, Colaflasker eller tomatbakker. Og tallet fordobles i løbet af 10 år, hvis ikke vi handler.
Det største problem er, at alt for meget af den plastic, som vi bruger, ender i naturen. Primært i havet. Den jyske vestkyst er massivt ramt af plasticforurening – omtrent 1.000 tons plastikaffald skylles årligt op på kysten. Ufattelige mængder, men også en naturlig konsekvens af, at der alene i den isfri del af det arktiske ocean flyder omkring 300 mia. stykker plastic.
I Danmark er vi vant til at tænke på os selv som grønne. I forhold til plastic er vi kulsorte. Opgjort i benævnte McKinseyrapport ligger Danmark nummer 23 af 30 europæiske lande, når det kommer til at genanvende plastic. I stedet brænder vi plasten af – et produkt, som lidt frisk sagt er olie på fast form. Ikke imponerende for et særdeles veludviklet land med en endnu mere veludviklet grøn selvforståelse.
Rapporten rummer også lyspunkter. Det konkluderes, at danskerne er klar til kamp mod plasticen i naturen. 99 pct. af os mener, det er vigtigt at bekæmpe plastproblemerne. Et argument, der burde vække genklang i en meningsmålingspresset regering. Dertil skriver rapporten videre og ganske opsigtsvækkende, at Danmark hvert eneste år mister 1,5 mia. kr. ved at importere jomfrueligt plast frem for at genbruge plast fra affaldssortering.
Der er således både politiske og økonomiske argumenter, så langt øjet rækker, for at bekæmpe plasticforureningen og sætte turbo på genanvendelse af det værdifulde og klimabelastende materiale.
De gode argumenter er desværre spildt på regeringen. I regeringens nyligt præsenterede plastplan er der ingen konkrete mål for øget genanvendelse af plastic. Ingen konkrete mål for reduktion af plasticforbruget. Ingen konkrete mål for planens miljø- eller klimaeffekt.
Planen er primært en dansk oversættelse af EU-forslag, som Danmark alligevel skal implementere, krydret med en masse varm luft, frivillige aftaler og gode håb for fremtiden. Regeringen afsætter 12 mio. kr. om året til planen. Et tal, som man kan sætte i relief ved at anføre, at Danmark får omkring 200 mio. kr. ind i emballageafgiften fra poser hvert eneste år.
Hvis Danmark skal i førersædet i forhold til plasticudfordringen, skal der andre boller på plasticsuppen. Det dur ikke, at regeringen på forhånd afskriver at bruge afgifter til at få gang i genbrug af plastic og til at regulere appetitten på de plastprodukter, der nemt kan undværes eller udskiftes til grønnere alternativer.
Derudover er der behov for, at vi i samarbejde med industrien får undersøgt og lagt fast, hvilke genanvendelig plasttyper fremtidens plastprodukter skal produceres af. Ligeledes er der behov for investeringer i sorteringsanlæg, så vi kan omdanne plastic fra affald til et værdifuldt råstof på ny.
Plastic kvæler livet i havene og forpester naturen. Der er både økonomi og grønne arbejdspladser i at gøre noget ved problemet. Desværre gør regeringen alt for lidt.