Bare ærgerligt, Sonny Boy!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

De seneste par uger har skandalerne nærmest stået i kø for at blive svinget over disken. Vi har kunnet vælte os i afslørende artikler, nærgående interviews, holdninger og meninger af alle observanser, vittigheder, vanvittige feberredninger, opbakning, nedsmeltninger for åbent tæppe og tilsvininger.

Der er selvfølgelig de store skandaler i Danske Bank, Socialstyrelsen og Skat, oven i det kan vi så lægge pinlige optrædener fra ellers medievante danske erhvervspersonligheder.

Søndag kom det frem i en seriøs og grundig artikel i Berlingske, at mediedarlingen Ilse Jacobsen og hendes virksomhed notorisk har behandlet en lang række medarbejdere ufatteligt dårligt. Virksomheden har adskillige gange nægtet at udbetale feriepenge til medarbejdere og tabt alle sagerne med et brag. Mere end 40 kilder, de fleste anonyme fordi de ikke har turdet andet, har bidraget til artiklen, og den står ikke alene. Over de næste dage er der dukket flere afslørende detaljer op om, hvordan hun mod bedre vidende, har skudt skylden for en konkurs på elendigt ingeniørarbejde, og trælse udtalelser fra de iværksættervirksomheder om hendes personlighed, som hun ellers har fortalt positivt om og praler af på sin hjemmeside. Og hendes reaktion har været at trække offerkortet og i stedet for at undskylde over for de berørte, har hun udvist eklatant mangel på forståelse for den situation, hun selv har bragt sig i.

Mediestormen ramte da også prompte, og det er der slet ikke noget mærkeligt i, når man som Ilse Jacobsen både personligt, privat og professionelt har brugt medierne til at positionere sig selv og sin virksomhed. Hun har bevidst brugt medierne til at bygge sit personlige brand og sin virksomhed op.
Ilse Jacobsen har i årevis turneret rundt i alt fra dameblade til erhvervssektioner med sin iværksætterhistorie om den lokale Hornbæk-kvinde, der trods alvorlig leddegigt fik succes med sit fantastiske gummistøvleeventyr og endte med at blive dronningen af Hornbæk. Og ikke mindst hendes deltagelse i DR’s populære iværksætterprogram ”Løvens hule”, hvor kendte og respekterede serieiværksættere agerer rollemodeller for de nye iværksættere og selv investerer i de virksomheder, de finder interessante. Alt dette har givet Ilse Jacobsen tårnhøj brandingværdi, masser af gratis reklame og salg af flere gummistøvler og regnfrakker.
Men når så bøtten vender, og de dårlige historier kommer frem, så ender man på forsiden, og alt bliver endevendt af pressen.

Som man siger i sladderbranchen, så kommer pressen også til den onde skilsmisse, når man selv har inviteret til det romantiske bryllup. Sådan er gamet.

Men ikke nok med det, vi blev her i ugens løb også vidner til en særpræget optræden fra investor og bestyrelsesformand i Ilse Jacobsens virksomhed, ledelsesguruen og erhvervsmanden Morten Albæk. Han er ligeledes en kendt skikkelse i medierne og har beklædt store poster i både Danske Bank og Vestas, rådgiver selveste paven og Vatikanstaten og har flere bestsellere bag sig om filosofi og ledelse. For tiden turnerer han rundt i landets medier med sin nye bog, hvor han bl.a. taler for, at vi alle skal gå på arbejde og finde meningsfuldheden frem for at dele livet op i arbejde og fritid.

Det er da helt vildt, at Albæk, der har været helt tæt på Ilse Jacobsen og hendes ledelsesmetoder i mere end to år uden at løfte en finger, samtidig synes, at vi alle skal sige op på stedet, hvis det arbejde, vi laver, ikke giver mening.

Personligt er jeg altså ikke forarget over, at skandalen rammer både Jacobsen og Albæk lige i nakken. Som Albæk selv siger det så rammende i bogen ”Nedslag”, hvor han i nedsættende vendinger omtaler den omsiggribende uoverensstemmelse mellem »det vi siger, og det vi gør«. Det skaber utroværdige ledere.

Præcis. Måske filosoffen skulle tage sin egen medicin?