Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Derfor styrtdykker danskernes tillid til politikerne

Alle giver globalisering skylden, men indtil finanskrisen steg tilliden. Skurken er lav økonomisk vækst

Der er lige kommet nye tal for danskernes tillid til en række professioner. Politikerne er fortsat bundprop, med lavere troværdighed end bilforhandlere. Ser man på udviklingen i de forskellige professioners troværdighed de senere år, er det også politikerne, der har set det største tab af troværdighed. Det er ganske tankevækkende og foruroligende og kan opfattes som endnu et udtryk for den krise, som demokratiet ifølge mange iagttagere befinder sig i. Der bliver givet mange forklaringer på årsagerne til denne krise. Det er en kompleks problemstilling, og tillidskriser i forskellige lande kan have meget forskellige årsager.

I en dansk kontekst bliver globaliseringen ofte trukket frem som en forklaring, blandt andre af journalisten Anna Libak i bogen ”Forstå populismen” og senest af tænketanken Kraka i en spritny analyse. Jeg er enig så langt, at bekymring for, om indvandring vil true vores demokrati, kultur og livsstil med stor sikkerhed, spiller en rolle. Jeg er imidlertid mere skeptisk over for påstanden om, at frihandel og international konkurrence skulle være en væsentlig forklaring – i hvert fald i en dansk sammenhæng.

Påstanden er, at global konkurrence og udenlandsk arbejdskraft har negative økonomiske konsekvenser for nogle grupper af befolkningen, som derfor reagerer med mistillid over for indretningen af samfundet, herunder de demokratiske institutioner og spilleregler. Jeg er for det første skeptisk over for, om udenlandsk arbejdskraft har de påståede effekter. Krakas studie når dette resultat, men andre studier når det modsatte resultat, for eksempel dette for Danmark (som man også kan læse om her). Studiet finder, at lønnen steg mere for ufaglærte danskere fra kommuner, hvor der kom flest flygtninge, sammenlignet med ufaglærte danskere fra de kommuner, hvor der kom færrest flygtninge.

Effekten kan skyldes, at når der kommer lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, overtager de opgaver, som er lavproduktive, så danskerne i et større omfang kan udføre opgaver, der skaber mere værdi. I den internationale litteratur vedr. flygtninges påvirkning af ufaglærtes lønninger finder nogle studier positive løneffekter, mens andre finder negative løneffekter. De fleste studier finder ganske beskedne effekter, og derfor er jeg meget skeptisk over for påstande om, at dette skulle være en kilde til frustration for ret mange. Utilfredsheden med indvandring skyldes nok mere kulturelle end økonomiske forhold.

Med hensyn til globaliseringen af handlen med varer, skal man huske, at den har fundet sted i årtier med en acceleration fra slutningen af 1980’erne, hvor Indien og Kina begyndte at åbne deres økonomier, og hvor Sovjetunionen og østblokken brød sammen og blev en del af den globale økonomi. Men tilliden til politikerne steg fra 1994 og frem til 2007 (se figur 1 i dette link).

Det er først, efter at finanskrisen satte ind, at tilliden til politikerne i Danmark er faldet. I samme periode er der sket en opbremsning i den globale handel. Det harmonerer meget dårligt med en teori om, at globaliseringen skulle være skylden. Det forekommer langt mere sandsynligt, at den akutte tillidskrise til politikerne primært skyldes, at dansk økonomi de seneste 10 år ikke har leveret ret meget velstandsfremgang. I et samfund uden nævneværdig vækst vil borgerne have tendens til at være utilfredse med politikerne.

Vejen frem er derfor ikke at bremse globaliseringen, hvilket kun vil reducere væksten og dermed øge befolkningens mistillid yderligere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.