Omskæring er ikke religionsfrihed. Det er ren tvang!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da jeg så sidste uges “Debatten” på DR2, som handlede om omskæring, blev jeg skuffet. Politikere og eksperter, som var imod et forbud, italesatte omskæring som et emne, der er vanskeligt og svært at tale om, og derfor valgte de det nemmeste i stedet for et forbud.

Altså lukke øjnene for børn, der bliver udsat for et overgreb.

Man kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor politikerne egentlig ikke hopper på sådan et emne, der i den grad har potentiale til at få politikerne frem i medierne og ikke mindst høste stemmer til dem til valget.

Hvorfor gør de ikke det?

Ja, vi kan i hvert fald konstatere, at det fænomen, de bruger som undskyldning er, en misfortolket grundlovens religionsfrihed.

Men det er jo ikke ærligt.

Det handler ikke om religionsfrihed. For vi har i Danmark set mange eksempler, hvor muslimske religiøse handlinger, intentioner og livstil er blevet kritiseret og krænket flere tusinde gange af politikere, hvor fænomenet religionsfrihed ikke spillede den mindste rolle.

Så dramatisk og overdrivet har disse debatter om religion været, at de har vakt international opmærksomhed.

Så hvorfor forsvarer de samme politikere pludselig et overgreb på raske børn uden sprog, hvor retten til at selv bestemme over deres egen krop udebliver for evigt?

Hvad var det egentlig, nogle af vores politikere sagde om demokrati i andre debatter om religion i Danmark?

“Demokrati og mellemøstens ekstremistiske religionsopfattelser fungerer ikke sammen”.

Hvorfor stopper man så ikke omskæringen, når religionsopfattelsen stammer fra Mellemøsten og udøves på den mest brutale måde, hvor raske børn bliver skåret i i Danmark?

Svaret se naturligvis, at det denne gang ikke kun rammer muslimer, men også jøder. Og det gør en forskel. Hvis det var muslimer der kun skulle omskæres, så var politikere med skarpe meninger om islam uden tvivl gået forrest - lige fra Dansk Folkeparti til Socialdemokratiet.

For der er ingen tvivl om, at jo mere man kan gøre livet surt for muslimer og kan provokere, jo mere populær kan man blive op til valget.

Nu er det eneste, politikerne i Folketinget gør, at misfortolke grundloven igen og fremhæve fænomenet religionsfrihed, selvom religionsfrihed er det sidste, der går i opfyldelse i omskæringen.

For naturligvis kan man ikke tale om religionsfrihed, hvis man ikke giver et barn selv lov til at bestemme, hvilken religion han vil vælge til. Man kan ikke fremhæve religionsfriheden, når man skærer i en tissemand, tvinger barnet til at se ud på en bestemt religiøs måde og dermed tilhøre til en bestemt religiøsgruppe.

Det er ikke religionsfrihed! Det er ren tvang!

Selv hvis de omskårede mænd vælger at konvertere til kristendommen eller blive ateister, så skal de stakkels mennesker for evigt bære en anden religions tegn på deres krop resten af deres liv, selv om de mentalt ikke føler sig som en del af den.

Så kære politikere:

Drop nu undskyldningerne og forbyd omskæringen og religionstvangen.