Arbejdsgiverne skal sikre robuste arbejdspladser frem for at søge robuste medarbejdere

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Min gode bekendte fortalte mig i går om, at hun har fået et afslag på et job med meldingen om, at hun ikke virker ”robust” nok. En ting er, at det er hun, men vigtigere endnu, så understreger det endnu en gang, at al for mange arbejdspladser ikke tager arbejdsmiljøet alvorligt.

”Mental robusthed”, ”omstillingsparathed” og ”kan have mange bolde i luften”, som det hedder i stillingsopslagene, er alle efterspurgte evner, som dækker over, at man søger medarbejdere, der vil affinde sig med og kan indgå i en usund arbejdskultur uden at knække nakken. Det skriger til himlen.

Stress er en folkesygdom. 1400 mennesker dør af stress hvert år og samlet set lider 500.000 danskere af stress, størstedelen arbejdsrelateret, og det går kun den gale vej. Det er grundlæggende et kæmpe problem, særligt set i lyset af, at vi skal ”arbejde længere”, som det populært hedder i dansk politik.

Mange arbejdsgivere fralægger sig imidlertid ansvaret for et forringet arbejdsmiljø og en usund arbejdskultur med henvisning til, at det er et vilkår for at kunne konkurrere i en globaliseret verden. I den offentlige sektor handler det om, at velfærdsstaten fattes penge, og derfor fordobles antallet af arbejdsopgaver rask væk. I den private sektor taler man om konkurrenceevne, og at det er en forudsætning for vækst og fremgang, at vi alle leverer det hele på den halve tid.

Stress er på mange måder blevet et accepteret grundvilkår i arbejdslivet. Man behøver dog ikke være særlig kløgtig for at nå frem til den konklusion, at det på lang sigt er hamrende uklogt at lade medarbejdere blive slidt – unødvendigt – ned. Det sætter sine tydelige spor på arbejdsmiljøet, effektiviteten og produktiviteten, og i sidste ende fører det til et sygefravær på arbejdspladsen, som ikke bare menneskeligt, men også økonomisk, er en kostelig affære. Stress forårsager 1,5 millioner ekstra sygefraværsdage om året. Det koster samfundet 27 mia. kr. om året, at danskerne er ramt af stress.

Spørgsmålet er derfor, om vi ikke i stedet for burde være optagede af at skabe robuste arbejdspladser frem for at efterspørge robuste medarbejdere, som før eller siden ender i stressstatistikken? Jeg frygter, at i takt med, at flere og flere bliver stressede, forsvinder den danske innovation, ildhu og arbejdslyst fra det danske arbejdsmarked. De konsekvenser vil være altoverskyggende skadelige for Danmarks fremtid. Vi taber som samfund, hvis vores arbejdsliv i bund og grund bliver til en mangeårig lidelseshistorie.

Hvis man skal være ”robust” for at få et arbejde, så må det danske arbejdsmarked tilsvarende selv være robust – med evnen til at stå imod ræset mod bunden og insistere på et godt arbejdsmiljø.