Fede mennesker må stå model til for meget
Æbler og bladselleri blev til basis i min kost, og jeg løb lange ture for at tabe mig – selv om jeg reelt ikke havde brug for at blive tyndere. I flere år var jeg overfokuseret på, hvad jeg spiste og drak, og på, hvad badevægten viste. Det var i samme periode, at flere i min omgangskreds blev ofre for alvorlige spiseforstyrrelser.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Min datter har måttet stå model til meget i sit fem måneder lange liv: »Sikke nogle tykke kinder.« »Hun ser ikke ud til at mangle noget,« lyder kommentarerne, som hendes runde ansigt konstant udløser fra venner, familiemedlemmer og fremmede mennesker.
I mine moderøjne er min datter, som hun skal være. Det har sundhedsplejersken da også bekræftet, hver…