Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Trumps islamofobi er god for Islamisk Stat

De flammende, fremmedfjendske udtalelser om muslimer styrker jihadisternes påstande om, at de bekæmper et intolerant Vesten. Trump giver dem den rolle, de drømmer om.

Artiklens øverste billede
Donald Trumps udtalelser efter Orlando er farlige for USA, fordi de gavner Islamisk Stat. Arkivfoto

Selv målt med Donald Trumps alen har hans kommentarer i tilknytning til masseskyderiet i Orlando, Florida været tankeløse og opportunistiske.

Dertil kommer, at de er farlige for vort land.

Hans reaktion på Omar Mateens terroranslag i forrige weekend var først et opportunistisk tweet; så et pralende udsagn på hans hjemmeside:

»Jeg sagde jo, at sådan noget ville ske,« fulgt af en fornyet opfordring til midlertidigt at sætte en stopper for muslimsk indvandring og, som kronen på værket, en ildevarslende antydning mandag morgen om, at præsident Barack Obama burde trække sig som præsident efter masseskyderiet, fordi »der foregår et eller andet«.

Den formodede republikanske præsidentkandidat forsøgte at slippe helskindet fra disse umiddelbare kommentarer med en nedskrevet tale senere om mandagen. Den rummede en udokumenteret advarsel om, at hans formodede demokratiske modstander, Hillary Clinton, »vil lade radikale islamiske terrorister strømme ind i vort land«.

Han tilsagde lovlydige muslimske amerikanere sin støtte, men sagde, at hvis de ikke indberettede »slette« personer i deres midte, »skal det have følger for disse mennesker, alvorlige følger«.

Et aktiv for Islamisk Stat

Donald Trumps polariserende udtalelser i denne sag er måske Islamisk Stats (IS) største aktiv ifølge nogle fremtrædende amerikanske og udenlandske eksperter i terrorbekæmpelse.

IS’ selvudnævnte kalifat i Syrien og Irak er ved at falde fra hinanden. Gruppens syriske hovedby, Raqqa, er omringet og belejret; hullet i den tyrkisk-syriske grænse, der gjorde det muligt for udefrakommende sympatisører, foreign fighters, at slippe igennem, er langt om længe ved at blive lukket; sunnimuslimske klanledere, der indtil for nylig samarbejdede med IS, skifter side. Gruppens narrativ krakelerer – med én undtagelse.

Den kraftigste tilbageværende faktor, der virker befordrende på IS, er Donald Trumps og hans europæiske pendanters islamofobi, vurderer fremtrædende efterretningsstrateger for den amerikanskledede koalition.

Trump udviser en grad af uansvarlighed, der burde bekymre amerikanerne, ikke kun fordi hans udtalelser er umoralske og forfatningsstridige, men fordi de bringer vort land i større fare.

Flammende, fremmedfjendske udtalelser om muslimer styrker jihadisters påstande om, at de er muslimske riddere, der kæmper mod et intolerant Vesten. Donald Trump giver dem uafvidende præcis den rolle, de drømmer om.

Det største skrækscenario

Donald Trump forstår tilsyneladende ikke, at den virkelige fare for Vesten ikke er isolerede terrorangreb, som begås af utilfredse unge, som eksempelvis Omar Mateens massakre i Orlando. Det er en trussel mod amerikanere, men en trussel, som i det mindste kan afbødes en kende i kraft af bedre sikkerhed og efterretningsarbejde.

Det største skrækscenario er, at muslimer som helhed konkluderer, at deres samfund er truet, og reagerer som gruppe.

Donald Trump lader til at tro, at vi allerede har nået det vendepunkt – at det muslimske samfund har mobiliseret sig mod USA. I mandags sagde han med rette, at muslimer skal samarbejde med politiet om at indberette farlige personer. Men han forstår åbenbart ikke, at de mange måneder, han har langet ud efter muslimer i kraftige vendinger, har vanskeliggjort det samarbejde. Han har smidt benzin på bålet.

Godt politiarbejde og, ja, samarbejde fra muslimers side har været med til at forhindre angreb som dem i Orlando og San Bernardino, Californien.

Det er utroligt, at en præsidentkandidat, der vil tages alvorligt, opfordrer en siddende præsident til at træde tilbage efter et terrorangreb, fordi »han ikke forstår det, eller han forstår det bedre end alle andre.«

Kan det opfattes som andet og mere end en beklikkelse af Barack Obamas loyalitet?

Trump udviser en grad af uansvarlighed, der burde bekymre amerikanerne, ikke kun fordi hans udtalelser er umoralske og forfatningsstridige, men fordi de bringer vort land i større fare.

David Ignatius er kommentator ved The Washington Post. © The Washington Post

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.