Landets fineste top 1.000

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

De fine kommer altid til sidst, siger man, men sådan er det ikke for rangordningen i det officielle Danmark. Her står de fineste først.

Danmark har en officiel liste over rigets honoratiores. Danmarks Top 1.000, kan man kalde den, da den omfatter godt 1.000 forskellige stillinger over seks tætskrevne sider i Hof- og Statskalenderen.

Rangfølgen har en lang historie bag sig, helt tilbage til en kongelig forordning fra 1671. Den er ændret flere gange ved kongelige resolutioner i de forløbne 343 år. Men den gælder skam endnu, omend den ikke er blevet ajourført siden 1971.

Rangskatten blev afskaffet

Dengang var det samfundets allerhøjeste top som grever, baroner, gehejmeråd, etatsråd, rigsadmiraler, skatmestre og ordensherrer, der kom i rang. Man kom med i rangfølgen, hvis man var af adelsblod, eller hvis man fik et højt embede i statsadministrationen. Det gav prestige at komme med på ranglisten, for det var kongen, der bestemte, hvem der skulle optages.

Det blev derfor attraktivt at søge embeder i staten. Jo højere, man stod i rangfølgen, des finere plads fik man nær majestæten, for eksempel til taflerne og andre festligheder. Rangfølgen er i dag opdelt i fem klasser med underkategorier. Tidligere skulle man betale rangskat til staten, når man kom på listen. I 1700-tallet var skatten 80 rigsdalere årligt for 1. klasse, hvilket var mere end en arbejders årsløn.

Senest var rangskatten for 1. klasse sat til 160 kr. om året, mens 5. rangklasse slap med 36 kr., inden den blev afskaffet, da kildeskatten blev indført i 1970.

Må kalde sig excellencer

I dag er de fineste i 1. rangklasse greverne af Rosenborg, grevinden af Frederiksborg, riddere af Elefantordenen, ministrene, højesteretspræsidenten, generaler og admiraler. Disse må tilmed kalde sig excellencer – også i dag. Kongehusets medlemmer er uden for listen.

I 2. rangklasse findes bl.a. hofchef og hofmarskal, lensgrever, kammerherrer, højesteretsdommere, departementschefer og Københavns overborgmester. Men også mere specielle embeder som Landsbrugets kommitterede i eksportsager, vandbygningsdirektøren og vicebiskoppen for Færøerne er med i denne klasse.

Kun hovedstadens borgmestre

I den 3. klasse dukker der flere interessante titler op. Øverst i denne klasse finder man baroner, landsdommere og oberster. Men også fyrdirektøren, direktøren for søkortarkivet, overregistratoren for aktieselskabsregistret samt direktøren for statskontrollen med mejeriprodukter og æg har plads her. Ligeledes borgmestrene i København (mens landets øvrige borgmestre slet ikke er nævnt på listen).

Disse personer er finere end dronningens adjudanter, dommerne i Københavns Byret og politimestrene, der må finde sig til rette længere nede i denne klasse. Allernederst i 3. klasse rangerer blandt andre forstanderen for fiskeriministeriets forsøgslaboratorium, forstanderen for afdelingen for beslaglære og lemmernes kirurgi, professorer ved Det kgl. Akademi for de skønne Kunster og landslægen i Grønland.

Overraskelse blandt honoratiores

Blandt de to sidste, 4. og 5. rangklasse, findes der også stillingskategorier, som man ikke umiddelbart ville forvente at se på en officiel liste over honoratiores. I flæng kan nævnes:

Regnskabsføreren ved Bråskovgård Ungdomshjem, fabriksinspektører og seminarielektorer i 26. lønningsramme, redaktøren af Statstidende, hovedbogholderen ved Assistenshuset, forsøgslederen ved statens smørbedømmelser og regnskabschefen ved Geodætisk Institut.

Bestyreren af statens arkiv for historiske film og stemmer, konsulenten vedrørende Grønlandslitteraturen samt konservatoren ved Statens Museum for Kunst må tage til takke med, at de er placeret allersidst i 5. rangklasse.

Murren i krogene

Om en sådan rangliste kan give anledning til murren i krogene, er svært at vide. Man kan vel ikke bebrejde kontorchefen for rigsombudet på Færøerne, som er i 4. rangklasse, hvis han føler sig lidt forsmået, når han ser, at rutebilchefen ved statsbanerne har plads i 3. klasse.

Eller at vicepræsidenten for Sø- og Handelsretten kan undre sig over, hvorfor Landbrugsministeriets kommitterede i eksportsager absolut skal ligge i 2. rangklasse, når han selv må tage til takke med en mere ydmyg 3. klasses placering.

Kors og bånd og stjerner

At komme i Kraks Blå Bog er ikke noget, man selv har indflydelse på. Derimod kan alle få en plads i den officielle rangfølge helt automatisk, hvis de med tilstrækkelig flid arbejder sig op i det statslige hierarki.

»Ad små kanaler strømmen foer, til jeg landede på flådens admiralskontor. Fordi jeg kendte vejen, som en strøm kan gå, så endte jeg med kors og bånd og stjerner på«, som der synges i ”Admiralens Vise” fra operetten ”Pinafore”.