Forskningsdiktat om lungekræftskanninger er uhørt og helt uacceptabelt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der blev i aftes afholdt et møde om Diagnostisk Centers tilbud om, at praksislæger kan henvise patienter til lavdosis CT i stedet for almindelig røntgen af lungerne, hvis praksislægerne mistænker lungekræft, men symptomerne er så beskedne, at patienterne ikke kan indgå til den etablerede lungekræftpakke. På mødet deltog forskerne fra Silkeborg/Aarhus, formændene for specialerådene i lungemedicin og radiologi samt den ledende overlæge fra lungemedicinsk afdeling i Aarhus og leder af Dansk LungeCancer Gruppe, mens administrationen var repræsenteret af Ole Thomsen og Michael Braüner Smidt fra hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt (Viborg/Silkeborg).

Alle de kliniske og forskningsaktive læger var på mødet enige om, at lavdosis CT til den omtalte patientgruppe, synes at være et væsentligt fremskridt, i lighed med Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsministeren, formanden for Videnskabsetiske komité, praksislægerne i Silkeborg og mange andre i landet. Der er således ikke nogen uenighed blandt forskere og læger i Silkeborg og specialerådene.

Lavdosis CT blev indført som en kvalitetsforbedring fordi den allerede udførte forskning viser, at undersøgelsen er bedre end det nuværende tilbud, som er almindelig røntgen af lunger. Kvalitetsforbedringer undersøges imidlertid også ved at samle data sammen, så man kan dokumentere effekten og eventuelle ulemper.

Forskerne i Silkeborg har allerede fra starten været i gang med at samle data på disse forløb, og disse data vil blive publiceret, når de er analyseret, herunder når patienterne er blevet fulgt op i en passende tid for at se hvordan det gik. Det er vanlig forskningspraksis. Samtidig er der tilladelser fra diverse myndigheder til at lave denne forskning og indhente specifikke data nødvendige for denne forskning.

Det har alle under hele forløbet været fuldt orienteret om, inkl. Ole Thomsen og vores lægefaglige direktør Michael Braüner Schmidt.

På mødet blev det besluttet, at vi skulle forsøge at få andre hospitaler i og udenfor regionen med i tilbuddet om lavdosis CT, så vi hurtigere kan få tilstrækkelige data til at dokumentere de spørgsmål, der altid er ved indførsel af nye metode, og så de fundne data i overensstemmelse med god forskningspraksis kan efterprøves andre steder. Det skal dog bemærkes, at lavdosis CT i flere lande har været brugt til screening af hele befolkningen (inkl USA), så man har en endog meget stor erfaring i metoden på verdensplan. Denne viden støtter vi os naturligvis til sammen med andre inden for området.

Vi er glade for, at Ole Thomsen anfører, at der “stadig ikke er nogle, der ønsker at stoppe lavdosis CT”, hvilket imidlertid ikke er i overensstemmelse med tidligere meldinger fra Klinikforum, og vel også i strid med efterfølgelsen: “sker der ikke denne opsamling af analyser, skal Silkeborg stoppe med undersøgelsen”. Alle ved, at der er igangværende dataindsamling omkring metoden, så det er uklart og upræcist, hvad Ole Thomsen mener med “denne opsamling af analyser”.

Diagnostisk Center i Silkeborg hylder den fri forskning, og vi har aldrig tidligere oplevet, at der er ikke-forskningstrænede administratorer i direktionen og hospitalsledelsen, der vil dikterer, hvad vi skal lave forskningsmæssigt (“der skal inddrages” og “der skal designe”.) Det er korrekt, at Silkeborg afviser Ole Thomsens og Michael Braüners krav om at andre skulle overtage den igangværende forskning i Silkeborg. Det er helt uhørt at administratorer på den måde agerer hen over hovedet og bag ryggen på forskere og klinikere uden at inddrage dem i at finde en løsning i fællesskab. Vores begrundelse bygger bestemt ikke på, at vi “anså egen forskning for bedre” og ikke ønsker at samarbejde. Vi afviste det administrative krav til vores forskning, fordi man krævede, at andre skullle overtage vores forskning, da man “ville have en uvildig bedømmelse”, hvilket vi ikke kunne opfatte som andet end en helt uacceptabel og udokumenteret mistillid til den igangværende forskning.

Det har vi aldrig oplevet tidligere, og det finder vi naturligvis helt uacceptabelt.

Vi vil på alle måder gerne åbent og transparent bidrage til forskning og udvikling i det danske sundhedsvæsen og ser frem til at vi må have lov at gennemføre vores forskning som allerede planlagt. Hvis nogle er interesseret i at bidrage til dette på en konstruktiv måde på lige vilkår, er vi som altid naturligvis åbne og glade for et sådan samarbejde.

“Tilbuddet” fra Ole Thomsen og Michael Braüner Schmidt var ikke at en sådan type.

Vi glæder os til gengæld over, at alle de lægefaglige eksperter synes helt enige, og at modstanden mod tilbuddet nu synes begrænset til Ole Thomsen, Michael Braüner, Bent Hansen og tidligere Anders Kühnau.