*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Integrationsprojekter er spild af penge

Vi har brug for at give området et serviceeftersyn eller sågar sige integrationsprojekt-stop i nogle år.

I Danmark kan man søge penge til alverdens projekter. Jo bedre man er til at formulere sig, og har man forbindelser til det politiske system, jo større er sandsynligheden for at få støtte. Men det er på tide, at der bliver gjort op med projektDanmark, for rigtig mange projekter løber ud i sandet uden resultater. Vi får ikke integration for pengene.

Her i landet har vi fået en form for etnisk business, hvor veltalende folk med indvandrerbaggrund og kontakterne i orden er gode til at få pengekasserne til at åbne sig. De bliver udråbt til eksperter på tunge områder som social kontrol, æresrelateret vold, integration og meget andet – på trods af at deres ekspertise og erhvervserfaring, uddannelse og holdninger ikke peger i den retning

Det har vi desværre oplevet i forhold til Exitcirklen. Exitcirklen tilbyder personer, der er udsat for psykisk vold, social kontrol og religiøs social kontrol at være med i samtalegrupper. Organisationen søgte for nylig 680.000 kr. af satspuljen, som havde afsat midler til kampen mod æresrelateret vold. Som eneste ansøger fik Exitcirklen grønt lys fra de tre partier Radikale, SF og Alternativet.

Blog: Vesten bliver angrebet af islamisk terror, og vi betaler penge for muslimers udenomssnak

For det første ligger Exitcirklen i samme bygning som Mariam Moskéen (kvindemoskéen), og man kan spørge sig selv, hvilke midler der går til hvad, når institutionerne ikke bare ligger så tæt, men også er ledet af den samme imam, Sherin Khankan. Man kan desuden spørge sig selv, om religiøse muslimske kvinder er de rigtige til at råde kvinder, der har været udsat for æresrelateret vold.

For det andet ønskede vi at se dokumentation for, hvilke kvinder Exitcirklen reelt har hjulpet. Desværre er det ikke lykkedes os at få et overblik over, hvilke praktiske erfaringer de har.

Vi bruger milliarder på integration her i landet, men det er sjældent, vi stopper op og ser på, hvad det er, vi får for de penge. Det er et sort hul. For mig at se går pengene primært til projektmagernes løn, honorarer og rejser. Jeg vil opfordre tænketanken Cepos til at sætte fokus på, hvor meget integration vi får ud af den enorme bunke af integrationsprojekter. Det er uoverskueligt, for der er mange kasser: kommunale kasser, ministeriets kasser, satspuljekasser. Går pengene til de rigtige personer, eller havner de kun hos veltalende folk med gode forbindelser?

Blog: Det gør ondt at blive dansk

Vi har brug for at give området et serviceeftersyn eller sågar sige integrationsprojekt-stop i nogle år. Det er lige før, jeg tror, at det vil gå bedre uden de mange projekter, for nogle af dem, der fungerer som selvbestaltede integrationskonsulenter, påvirker folk i en anden retning.

Da min far kom til Danmark, var der ikke noget, der hed integrationsprogram. I dag bliver man pakket ind i mentorer, sagsbehandlere mv. Sådan er det f.eks. ikke i USA. Her modtager man hjælp til den første måned og må ellers klare sig selv. En meget berømt syrisk skuespiller Jay Abdo er et godt eksempel på, at man med kampgejst og viljestyrke kan nå langt. Han måtte arbejde som pizzabud i sin første tid i staterne efter at være flygtet, men spiller i dag med i film med Nicole Kidman og Tom Hanks. Jeg oplever mange ildsjæle rundt om i Danmark, som gør en stor indsats på frivillig basis, og deres hjælp og entusiasme er uundværlig.

Blog: Khankan, din mangeårige sharia-gymnastik overbeviser mig ikke om din teologiske indstilling

Det er vigtigt ikke at tage initiativet fra folk, men det er ikke altid penge, der skal til for at få ting til at ske. Vi skal holde op med at hælde store summer i et stort sort hul.

Man kunne starte med at stoppe tildeling af satspuljemidler til integrationsprojekter. Satspuljen er penge, der kommer fra justeringer i kontanthjælpssystemet, og de er øremærket svage grupper i samfundet. Så lad os bruge dem på de svage i samfundet; f.eks. hjemløse, voldsramte kvinder og udsatte børn – frem for at bruge dem på professionelle projektmagere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her