Kulturarven på gummihjul trues af afgift
Regeringens lavere afgift på nye biler rammer veteranbiler urimeligt hårdt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Regeringens lavere afgift på nye biler rammer veteranbiler urimeligt hårdt. Afgiftslettelsen bliver fulgt af en straf til brugte biler. Før ændringen fik jeg indregistreret et 66 år gammelt tidligere CF-køretøj for 12.000 kr. i indregistreringsafgift. Nu bliver prisen på ca. 70.000 kr.
At ramme veteranbiler er meningsløst, elendigt politisk håndværk. ”Straffen” udmåles efter brændstofforbrug, men veteranbiler kører meget, meget lidt, så afgiften har ingen effekt på klimaet. Overgrebet mod kulturarven på gummihjul står i kontrast til, at veteranjernbaner får statstilskud via finansloven.
Veteranbiler er en hobby, og ejerne bruger mere tid under bilerne end på at køre i dem. Det er en lille gruppe, som varetager kulturarven for egne midler, som rammes urimeligt hårdt. Det havde ikke krævet meget politisk snilde at undtage veteranbiler fra de nye regler for indregistreringsafgift.