Tænketank har ikke tænkt sig om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er det for meget forlangt, at to ledende repræsentanter for en tænketank gør deres hjemmearbejde, inden de i kritiske vendinger kloger sig på, hvordan vi i regeringen vil forbedre den offentlige sektor til gavn for både borgere, virksomheder og medarbejdere? Nej, vel.

Ikke desto mindre står det lysende klart, at Kristian Weise og Rie Ljungmann fra tænketanken Cevea på ingen måde har sat sig ind i, hvordan jeg og den øvrige del af regeringen konkret arbejder med at skabe en offentlig sektor, der hænger bedre sammen.

I en kronik her i avisen (20/8) peger de to kronikører på, at velfærden udvikles i en positiv retning ved at have færre dokumentationskrav, ny styring og give plads til sociale investeringer. Hvis man skal tro Weise og Ljungmann, står det i skærende kontrast til, hvad regeringen – og jeg som innovationsminister – står for.

Kritikken er ærlig talt svær at tage helt seriøst. For regelforenkling, afbureaukratisering, nye måder at styre den offentlige sektor på og sociale investeringer er alle centrale punkter i sammenhængsreformen; regeringens reformprogram for den offentlige sektor.

Som en del af reformen vil vi systematisk kulegrave en række af de store velfærdsområder, heriblandt dagtilbuds-, beskæftigelses- og ældreområdet, for at reducere den tid, som medarbejderne bruger på registreringer, proces- og dokumentationskrav.

Vi vil også gennemgå styringen af en række af de store velfærdsområder for bl.a. at sikre, at styringen i den offentlige sektor giver mening for løsningen af kerneopgaverne. Styringsgennemgangen på sundhedsområdet, som vi netop har sat i gang, er et godt eksempel på det.

Og i erkendelse af, at vi skal turde tænke nyt, hvis det skal lykkes at forbedre den offentlige sektor, er vi også parate til at gå nye veje, f.eks. på socialområdet, hvor vi bl.a. vil prioritere sociale investeringer i forebyggende indsatser.

Arbejdet med at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor sker med bred inddragelse af ”hverdagens eksperter” – det vil sige nogle af de mange dygtige medarbejdere og ledere, vi har i det offentlige.

For mig er det nemlig helt afgørende, at processen bliver åben og inddragende. Derfor besøger jeg for tiden alle landets 98 kommuner og fem regioner for at få gode indspark til reformarbejdet og gå i dialog med medarbejdere, ledere og politikere i kommunerne.

Vi har også nedsat udfordringspaneler med repræsentanter for den offentlige og private sektor, som løbende skal udfordre regeringens arbejde.

Vi lytter altså for at lykkes med en opgave, som skiftende regeringer i de seneste knap fire årtier har haft mere end svært ved at få til at lykkes. Og løsningerne bliver ikke udtænkt i et lukket rum i Finansministeriet, som Weise og Ljungmann fejlagtigt giver indtryk af. For jeg er fuldt ud klar over, at gode løsninger kræver bred dialog, hvor alle i og omkring den offentlige sektor byder ind og spiller sammen.

Til gengæld er jeg desværre i tvivl om, hvorvidt tænketanken Cevea også husker at tænke sig om.